• Home
  • Forret
  • Båndsalat af glaskål med skilt dild-fløde
Båndsalat af glaskål med skilt dild-fløde

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Båndsalat
2 glaskål
1 agurk
2 spsk kapers
1 skalotteløg
1 bakke karse
Dild-olie
1 bundt frisk dild (ikke fra potte)
1½ dl olivenolie
Skilt dild-fløde
½ dl piskefløde
1 dl kærnemælk
½ dl dildolie
2 spsk citronsaft
Havsalt og friskkværnet peber

Båndsalat af glaskål med skilt dild-fløde

Af: Adam Aamann / Foto: Columbus Leth

Sådan gør du

1
Færdig

Båndsalat

Skræl glaskålene og skær enderne af agurken, snit begge dele i tynde bånd på et mandolinjern og læg dem derefter i isvand i 20 minutter. Hak kapers og skalotteløg fint, klip karsen og kom det hele i en skål. Slyng båndene af glaskål og agurk tørre i en salatslynge og vend dem i skålen med skalotteløg og kapers.

2
Færdig

Dild-olie

Pluk dilden, snit den groft og kom de små dildkviste i en blender sammen med olien og blend i 2 minutter, til dilden er blendet helt ud. Sigt olien gennem en fintmasket si og kom den i et højt glas. Lad den hvile i ca. 1 time, til olien flyder ovenpå. Skum nu den grønne olie af med en ske og kom dildolien i et andet glas uden det vand, der ligger i bunden.

3
Færdig

Skilt dild-fløde

Bland fløde og kærnemælk sammen i en skål og smag til med salt, peber og citronsaft – det skal være til den syrlige side. Kom ½ dl af dild-olien i til sidst og hæld det i en lille kande.

4
Færdig

Servering

Kom salaten på et fad, rør lidt rundt i den skilte dildfløde, lige inden den hældes udover salaten. Server straks.

previous
Blomkålsgratin med trøffel
next
Selleribøf med løgsovs, spejlæg og råsyltede tyttebær

Add Your Comment