Stream live, når verdens bedste kok skal kåres
Finalen i San Pellegrino Young Chef-konkurrencen løber af stablen i morgen aften. Har du ikke købt dig en flybillet til Milano og liveshowet, har vi heldigvis gode nyheder. Du kan nemlig roligt sætte dig til rette hjemme i sofaen og streame live fra konkurrencen.
Er du også spændt på, om danske Nikolaj Skadborg fra Restaurant Sletten løber af med sejren til San Pellegrino Young Chef? Stream med og følg den store finale live på sanpellegrino.com. Så går du ikke glip af de vigtige øjeblikke!
Der bliver åbnet for streamingen lørdag den 15. oktober kl. 19.00.
San Pellegrino Young Chef 2016 er opfølgeren til den succesfulde San Pellegrino Young Chef 2015. Konkurrencen søger at finde den bedste unge gastronomikok i verden.
Juryen til finalen i Milano vil bestå af Carlo Cracco, Mauro Colagreco, David Higgs, Gaggan Anand, Elena Arzak, Wylie Dufresne and Roberta Sudbrack – bedre kendt som ’the Seven Sages of world cuisine’.
LÆS OGSÅ: Til skandinavisk semifinale i San Pellegrino Young Chef 2016