Pift påsketraditionerne op med Snaps & Tonic
Påsken handler blandt andet om god mad og drikke, men den obligatoriske snaps er ikke altid den mest populære gæst ved bordet. Den kan dog serveres, så selv de mest inkarnerede snapsehadere bliver tilfredse – med hjælp fra Fever-Tree mixere.
Snaps & Tonic og Akvavit & Tonic er nyeste skud på drinks-himmelen og blandet med den rette mixer fra Fever-Tree, er der bestemt ikke noget at frygte, når påsken nærmer sig. Snaps og akvavit – især i cocktails – er nemlig en helt anden oplevelse, end den du måske helst vil glemme. Til sidst i artiklen får du opskrifter på to påskedrinks med Fever-Tree tonics.
Engang var der et par velkendte flasker at vælge mellem, men i dag er listen af skandinaviske snapse og akvavitter alenlang, og de fortjener at komme frem i rampelyset. De laves nemlig med samme passion for ingredienser som for eksempel gin. Og netop gin er et godt eksempel på, hvordan du kan bruge de nye snapse og akvavitter, ifølge barmanager på akvavit-baren Rastløs i København, Toby Efteland:
“I cocktails minder akvavit om gin, og man sagtens bruge akvavit og snaps i stedet for gin i flere opskrifter. Eksempelvis i en Akvavit & Tonic, der smager mindst lige så godt som en Gin & Tonic.”
Nordens G&T kan varieres med garnish og forskellige typer af Fever-Tree mixers. Fælles for mixerne er, at kvaliteten og de naturlige ingredienser er i højsæde, og på den måde giver det god mening, når Fever-Tree nu slår et slag for de nordiske snapse og akvavitter lavet på førsteklasses ingredienser.
Fever-Tree og den gode smag
For Fever-Tree handler alt om smag, og når 3/4 af din drink er tonic, er det med at vælge den bedste. Tim Warrillows og Charles Rolls skabte Fever-Tree i 2004 efter at have smagt for mange kunstige tonics. Derfor besluttede de sig for at udvikle en mixer udelukkende med de bedste naturlige ingredienser i verden. Det blev det første skridt imod Fever-Tree, der i dag er indbegrebet af god smag.
De har rejst til nogle af de fjerneste, smukkeste og nogle gange farligste egne af kloden for at finde de bedste ingredienser. Blandt andet til Congo, hvor den essentielle kinin, der giver tonic den karakteristiske bitre smag, høstes med håndkraft fra ældgamle febertræer.
Udover kinin indeholder Fever-Tree en række andre naturlige ingredienser, som de to stiftere henter hjem fra blandt andetIndien, Elfenbenskystenog Frankrig. De mange naturlige ingredienser kombineres med kildevand, tilsættes perlende bobler og sødes med rørsukker og frugtsukker.
Fever-Trees rejse har været lang og kompliceret, men resultatet er helt enkelt: Prisvindende, gode mixere, som du nu kan nyde godt af til påskefrokosten.
Opskrift 1: Snaps & Tonic
- Fyld et copa-glas med is
- Tilsæt 4 cl. økologisk Snaps Bornholm No. 4 Hindbær, ingefær & granatæble
- Top med Fever-Tree Aromatic Tonic med blandt andet angostura-bark, ingefær og kardemomme
- Garnér med frisk æble
Opskrift 2: Akvavit & Tonic
- Fyld et highball glas med is
- Tilsæt 4 cl. økologisk Snälleröds Bokhällarens Akvavit
- Top med Fever-Tree Mediterranean Tonic med essentielle olier fra blomster, frugter og urter fra middelhavskysterne
- Garnér med citronskal