Tørrede æbleringe på to måder

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

500 g æbler, skyllet
1 spsk stødt kanel

Tørrede æbleringe på to måder

Foto og opskrifter: fra bogen 'Little Green Kitchen'

Tørret frugt er en glimrende snack, og selv om man kan finde forskellige slags i supermarkedet, byder de hjemmelavede på nul tilsætningsstoffer og er desuden både sjove og nemme at lave. Æbleringe er vores børns yndlingsfrugt. De kan laves på to måder – man kan tørre dem ved stuetemperatur i nogle dage, hvilket giver bløde og seje æbleringe, eller bage dem ved en meget lav temperatur i ovnen i nogle få timer, så de bliver mere sprøde og chipsagtige. Det eneste, du skal bruge, er årstidens æbler og en god kniv.

En hjælpende hånd: Et barn kan sætte æbleringene på en pind eller snor og finde gode steder, de kan hænge.

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Fjern kernehusene og skær æblerne i tynde skiver med en kniv (eller brug en skrællekniv/kernehusudstikker), så der dannes ringe. Drys dem let med kanel.

2
Færdig

Bløde æbleringe

Bløde æbleringe: Sæt æbleskiverne på lange pinde eller tråde, hvor du sørger for, at de ikke rører ved hinanden, og hæng dem til tørre ved stuetemperatur. Det kan tage 2-4 dage, alt efter temperaturen, skivernes tykkelse og æblesorten. Smag på dem hver dag for at se, om de er færdige; de skal være bløde og seje. Opbevar dem i en lufttæt glasbeholder.

3
Færdig

Sprøde æbleringe

Til opskrifter, hvor der bruges to bageplader, giver varmluft den mest jævne varmefordeling.

Sprøde æbleringe: Varm ovnen op til 180° varmluft eller 100° amindelig varme. Læg bagepapir på to bageplader. Læg æbleringene i et enkelt lag på pladerne og bag dem i 3-5 timer. Vend dem, når halvdelen af tiden er gået. Når du tager ringene ud af ovnen, skal de være tørre, men stadig kunne bukkes lidt – de bliver sprøde, når de er kølet af. Test, om de er færdige, ved at tage en ring ud af ovnen og lade den køle i nogle få minutter. Kom straks de afkølede æbleringe i en lufttæt glasbeholder.

previous
Blomkålspizza med kartoffel, courgette og feta
next
Cookie-issandwich med chokolade og hindbær

Add Your Comment