Sekihan

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

480 g klisterris
60 g azukibønner
1 spsk sort sesam
2 tsk salt
Bambuskurv til at dampe risene

Sekihan

Af: Tommi Kondo Sasaki

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Dæk bønnerne med vand, og lad dem udbløde natten over. Risene skylles ad flere omgange og sættes ligeledes i blød natten over.

2
Færdig

Derefter

Dagen efter koger du bønnerne ved svag varme i fire gange så meget vand i 30 minutter, eller indtil de kan moses mellem fingrene. Sigt bønnerne, og gem vandet til senere brug.

3
Færdig

Og

Bambuskurven klargøres med et hårdt opvredet viskestykke på bunden. Nu sier du vandet fra risene, anbringer risene på kluden i bambuskurven og fordeler bønnerne hen over.

4
Færdig

Og

Forbered bambuskurven ved at placere den på en gryde med kogende vand. Vandet i gryden skal spilkoge under hele processen. Placér bambuskurven forsigtig over det kogende vand, og læg låg på.

5
Færdig

Og

Efter 10 minutters dampning stænker du seks gange med det gemte bønnevand. Brug fingrene til det. 15 minutter senere gentages stænkningen. Efter yderligere 15 minutter gentager du stænkningen igen. Og 15 minutter senere er risene færdigdampede.

6
Færdig

Til sidst

Rist salt og sort sesam på en tør pande. Vend bønnerne rundt i risene, og servér retten med sesamsalt drysset over.

previous
Brandade de morue (mos af saltet torsk)
next
Karaage

Add Your Comment