Rødgrød med flødeskum

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

125 g jordbær
125 g ribs
125 g solbær
125 g brombær
125 g sukker
1 dl vand
1 spsk. kartoffelmel
125 g hindbær
Citronmelisseblade til pynt
¼ l piskefløde
Skovsyreblade til pynt

Rødgrød med flødeskum

Opskrift: Agnete og Poul Wulff / Foto: Stine Christiansen

Hvem husker ikke bedstemors rødgrød med fløde på en lys sommeraften efter aftensmaden? På et brunchbord er det også en sikker vinder, så lav den endelig, når alle bærrene er modne – eller snyd dig til lidt sommerstemning ved at bruge frosne bær.

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Skyl alle bær undtagen hindbær og brombær. Nip bærrene, fjern stilkene, og kom jordbær, ribs, solbær og brombær i en gryde med sukker og vand. Lad det koge op, og fjern forsigtigt eventuelt skum. Lad grøden koge ved lav varme i 3-4 minutter.

2
Færdig

Derefter

Rør kartoffelmel ud i lidt koldt vand. Tag gryden af varmen, og tilsæt lidt efter lidt kartoffelmelsblandingen, mens du rører i det, til det har en passende konsistens.

3
Færdig

Og

Kom til sidst hindbærrene i bortset fra nogle til pynt, og rør dem sammen med grøden. Smag eventuelt til med sukker. Drys til sidst grøden med sukker, så den ikke trækker skind, og stil den på køl.

4
Færdig

Til sidst

Server rødgrøden i portionsskåle med en klat letpisket flødeskum og et halvt hindbær på toppen. Pynt med blade fra citronmelisse og skovsyre. Grøden kan holde sig 14 dage på køl i en lufttæt beholder.

previous
Hønsesalat forklædt som waldorfsalat
next
Chokoladevafler med havtorncreme

Add Your Comment