• Home
  • Dansk
  • Ristet stenbider med æble, selleri og kærnemælk
Ristet stenbider med æble, selleri og kærnemælk

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

4 stenbiderfileter
1 knoldselleri
2 bladselleri
1 syrligt æble
5 dl kærnemælk
2 store fed hvidløg
4 dl mælk
1 citron

Nutritional information

Ristet stenbider med æble, selleri og kærnemælk

Af: Charlie Holm Frederichsen / Foto: Wichmann+bendtsen

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Brændt hvidløg: Pil hvidløgene og kog dem i mælken, til de er møre. Skyl dem og tør dem i ovnen ved 90 grader i ca. 12 timer, til de er helt tørre.

2
Færdig

Derefter

Del sellerien i to med en fordeling på 30/70 procent. Pak det store stykke selleri ind i sølvpapir og bag sellerien i ovnen ved 150 grader i minimum 1 time, til den er mør. Del den bagte selleri i nogle pæne stykker. Det rå stykke selleri skæres i så tynde skiver som muligt.

3
Færdig

Og

Tag nu bladsellerien og skær i tynde strimler og skær æblet i små tern. Kog kærnemælken op, så den skiller, og sigt væsken igennem et kaffefilter. Kog herefter væsken ind til det halve og smag den til med citronsaft og salt.

4
Færdig

Og

Skær pæne fileter af fisken og steg fisken på en meget varm pande, så den bliver hårdt ristet på den ene side. Vend fisken og steg den 30 sekunder.

5
Færdig

Til sidst

Retten arrangeres på tallerken. Riv det tørrede hvidløg på et rivejern og drys hen over retten.

previous
Saltvaffel med stenbiderrogn og urter
next
Jordskokke-panna cotta med stenbiderrogn, stegt rugbrød, karse og syltede løg

Add Your Comment