Gorms julepizza

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

165 g pizzadej
1 ½ dl tomatsovs
70 g frisk mozzarella
100 g anderester eller confiteret and
2 spsk mascarpone
Frisk peberrod
Lidt frisk, fintsnittet rødkål
1 appelsin
Lidt olivenolie

Gorms julepizza

Af: Gorm Wisweh

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Snit rødkålen fint, og vend den med groft hakket persille og fileter af appelsin samt lidt saft. Lad det trække 10 minutters tid. Pluk imens andekødet i passende bidder.

2
Færdig

Derefter

Rul bunden ud (30 cm i diameter), og fordel en skefuld tomatsovs på bunden. Husk at lade ½ cm være fri hele vejen langs kanten, så man får en god skorpe. Pluk halvdelen af mozzarellaen, og fordel jævnt over bunden.

3
Færdig

Og

Fordel nu and ud over pizzaen. Husk, at enkel og moderat fyld er vejen til skarpe pizzaer (ja, jeg ved godt, det går lidt imod julens monsterportioner-tradition).

4
Færdig

Og

Put 6 små tesketoppe mascarpone på pizzaen hist og her. Dryp med lidt olivenolie. Bag ca. 4-5 min. eller til skorpen er gylden og sprød ved ovnens højeste temperatur. Meget gerne på en bagesten.

5
Færdig

Til sidst

Pynt den færdige pizza med den råmarinerede rødkålssalat og en god omgang friskrevet peberrod.

previous
Snebolde med ristet kokos
next
Gorm Wiswehs pizzadej

Add Your Comment