Fransk nougat med chili

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Fyld
100 g usaltede pistaciekerner
100 g tørrede tranebær
Sukkerlage
220 g sukker
1 dl chilisaft af 20 chilier (vælg selv styrke) presset igennem en slowjuicer (al saft kan i princippet bruges)
200 g glukosesirup
140 g honning
Marengs
50 g sukker
70 g æggehvider (ca. 2 stk.)
Desuden
1 sukkertermometer
1 bagemåtte
1 form på 20 x 20 cm

Fransk nougat med chili

Af: Tobias Hamann fra bogen "Tobias' jul"

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Rist pistacienødderne let på en tør, semi-varm pande, til de tager en smule farve. Afkøl på bagepapir.

2
Færdig

Derefter

Opvarm sukker, chilisaft, glukose og honning i en lille gryde til 148 grader (anvend et sukkertermometer). Når lagen når ca. 140 grader, kan du begynde at piske sukker og æggehvider op til marengs med en håndmixer eller i en røremaskine. Marengsen skal blive forholdsvis fast - det tager nogle minutter og skulle gerne passe med, at sukkerlagen når de 148 grader.

3
Færdig

Og

Tag sukkerlagen af varmen, og hæld den i en konstant stråle ned i marengsen, imens du fortsat pisker. Marengsen får en grålig farve. Pisk nougaten i minimum 5 minutter, eller til den bliver sej og tung og er afkølet til en håndlun sag.

4
Færdig

Til sidst

Skrab nougaten ud på en bagemåtte, gerne i silikone, og ælt ristede, afkølede pistacienødder samt tørrede tranebær ind i massen. Bred nougaten ud i en form (ca. 20 x 20 cm) beklædt med bagepapir og drysset med rigeligt flormelis. Tryk nougaten ned, så den er plan. Lad så nougaten stå på køkkenbordet til næste dag. Når nougaten er blevet fast, skærer du den ud i ønsket størrelse. Velbekomme.

previous
Havregrynskugler på pind
next
Rapscallian

Add Your Comment