Redskaber | |
Paprullerne fra to køkkenruller | |
Kageplast | |
Tørrede æbler | |
1 æble | |
Æblegrød | |
4 blade husblas | |
650 g æbler | |
1 dl vand | |
75 g sukker | |
1 tsk vaniljesukker | |
Makroner | |
50 g mandler | |
150 g sukker | |
1 æggehvide | |
Flødeskum til pynt | |
2 dl fløde |
1 Færdig | Tørrede æbleskiverTænd ovnen på 100 grader almindelig ovn. Skær æblet i ultratynde skiver, eller brug et mandolinjern, og udstik blomster af skiverne med en udstikker. Læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade, og kom dem i ovnen i 1 time. |
2 Færdig | ÆblegrødKom husblassen i blød i koldt vand, så den er helt dækket af vand. Skyl og halver æblerne, og fjern kernehuset. Skær æblerne i grove tern. Damp dem i en gryde ved svag varme og under låg sammen med vand, sukker og vaniljesukker. De skal have cirka 10 minutter. Tilsæt mere vand undervejs, hvis æblerne koger tørre. Mos de dampede æbler med en gaffel. Vrid husblassen for vand, og smelt den i æblegrøden. Tag paprullen ud af to køkkenruller. Klip dem i to dele, så du har fire ruller. Afmål et stykke kageplast, så det kan nå rundt om rullen, og læg det langs kanten på indersiden af paprullen. Fordel æblemosen heri med en lille tallerken i bunden, så mosen ikke falder ud. Gentag det samme med de øvrige tre ruller. Kom æblemosen på frys i minimum 1 1/2 time. |
3 Færdig | MakronerSkru ovnen op på 150 grader. Hak mandlerne fint i foodprocessoren. Tilsæt sukker og æggehvider, og blend massen, til den er ensartet. Kom makrondejen i en sprøjtepose, og lav små makroner på en bageplade. De skal cirka være på størrelse med en femkrone. Bag makronerne i 25-30 minutter. De er færdige, når de har en sprød overflade. |
4 Færdig | Samling af grøden og pyntTag din æblemos ud af fryseren, fjern kageplasten, og placer dem på de ønskede serveringstallerkner. Knus nogle makroner ovenpå hver dessert. Pisk fløden til en fast flødeskum, og kom den i en sprøjtepose med en stjernetyl eller anden tyl, du foretrækker. Kom en dut flødeskum ovenpå hver dessert, og sæt en skive tørret æbleblomst på toppen – og så er der serveret! |