Åben lasagne med kantareller

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Flødesauce
1 skalotteløg
1 dl hvidvin
2 dl grøntsagsbouillon
3 dl fløde
Salt og peber
Lasagne
200-300 g friske kantareller
15 g smør
10-12 lasagneplader
2 spsk. purløg, finthakket
1 lille håndfuld frisk basilikum
1 dl parmesan, revet

Åben lasagne med kantareller

Af: Tom Victor Gausdal og Stian Floer fra bogen 'Grøntsagskogebogen'

Åben lasagne er en cool og lidt overraskende måde at servere lasagne på. Og så er den hurtig at smække sammen! En rustik ret med store bidder og en fyldig flødesauce med svampe, som hænger godt ved pastaen. Uhm!

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Kom finthakket løg, vin og bouillon i en lille gryde og kog det ind til 1 dl. Tilsæt fløde, bring det i kog og smag til med salt og peber.

2
Færdig

Derefter

Steg svampene i smør på en pande og krydr med salt og peber.

3
Færdig

Og

Knæk hver af pastapladerne i to og kog dem næsten møre i bulderkogende vand. Tag dem op og vend dem i den varme flødesauce sammen med svampene.

4
Færdig

Til sidst

Arranger retten i et stort serveringsfad og drys med purløg, basilikum og revet parmesan.

Variation: Du kan bruge andre pastatyper, selvom det giver retten et helt andet udseende. Kantareller kan erstattes med champignoner eller andre svampe.

Tip: Brug en stor gryde med meget vand i og kun lidt olie. Læg lasagnepladerne ned i vandet en efter en og rør rundt, så de ikke klistrer sammen.

previous
Saltbagt knoldselleri med smør og grønne jordbær
next
Jomfruhummer med chorizo og parmesan

Add Your Comment