Ny irsk whisky i de danske barskabe
Når de fleste danskere tænker på irsk whisky, kommer det hurtigt til at handle om en klassisk irish coffee med for meget dåseflødeskum og en billig kandispind. Men det er en skam. Den irske whisky byder nemlig både på kompleksitet, dybde og bløde afrundede smage. Nu kan du få Roe&Co. i Danmark. Det er irsk whisky, når det er bedst, og den er perfekt til cocktails.
I midten af 1800-tallet rejste den irske befolkning i hobetal til nye fjerne kyster for at prøve lykken. De var kendt som nogle barske folk, der overlevede for enhver pris og i alle kulturer. I efteråret 2017 rammer glasbunden af en helt anderledes afbalanceret irer dansk jord for første gang. Og her er karaktertrækkene noget blødere og rundere, end forfædrene havde ry for.
Roe & Co. er en ny premium blended irsk whisky, der har fået sit navn fra George Roe. Han var en ægte pioner inden for irsk whisky og var i høj grad medvirkende til, at landet oplevede en guldalder inden for whisky-produktion i det 19. århundrede.
Mesterlig blanding
Irsk whisky er generelt karakteriseret ved en bemærkelsesværdige dybde sammenlignet med andre whiskyer. Og Roe & Co. er ingen undtagelse. Det er en mesterlig blend af maltwhisky og kornwhisky, der er rig i smagen – blandt andet fordi den har ligget på 100% bourbonfade.
”Når du dufter til et glas med Roe & Co., får du en cremeagtig og afrundet aroma i næsen, der har noter af krydderier og sukker sammen med den her varme fornemmelse af træ og vanilje. Teksturen er nærmest fløjlsagtige, og man fornemmer også pærer i duften,” fortæller Peter O’Conner, der er global brand ambassadør for Roe & Co.
Perfekt til cocktails
Fordi mange af fadene ikke har været fyldt tidligere, skaber de en whisky med den her afbalancerede noter af cremet vanilje, der også har en snert af frugt og bløde krydderier i sig. Kvaliteten, den fløjlsagtige tekstur og den perfekte smagsbalance mærker man med det samme, man får den på tungen. Og det skaber alt sammen en fantastisk whisky til cocktails.
”Irsk whisky er historisk set kendt for sin delikate blødhed. Og fordi Roe & Co. er modnet på 100% bourbonfade bliver whiskyen sød og cremet i smagen. Når man kombinerer det med den perfekte balance, som den har mellem malt- og kornwhisky, ender man op med et produkt, der er helt optimal at mikse cocktails med. Af samme grund er jeg ret sikker på, at vi vil opleve, den kommer til af have stor succes på de bedste barer herhjemme,” fortæller Maria Vegeberg Gram, der er Senior Luxury & Scotch Manager for Diageo i Norden.
Hjemmebartender?
Hvis du nu selv er amatørbartender, kan du ligeså godt komme i gang med shakeren derhjemme, for vi har listet tre sæsonaktuelle cocktailopskrifter med Roe & Co. ud af ærmet på Peter O’Conner. Roe & Co’zy er for eksempel perfekt at varme sig på, når vinden rusker udenfor de kommende måneder. Eller til lidt julehygge med vennerne.
Rigtig god fornøjelse!
Roe & Co’zy
Roe & Co Peaches and Cream
Roe & Co Espresso Martini
LÆS OGSÅ: Koldbryggede iskaffe med Baileys