Mit madliv: Hannah Grant
Hannah Grant har mikset en passion for kokkefaget med en karriere i cykelsporten, og så har hun engang suget hjernen ud af en halv skovsneppe. Hun elsker at tilberede og servere stegte grøntsager med god karamellisering for sine gæster, og så har hun en dårlig vane med at lægge viskestykker overalt i køkkenet. Læs mere om Hannah Grant og hendes madliv her.
Hannah Alexandra Grant (f. 1982)
… har en baggrund fra Søværnet og blev faglært kok i 2007. Hun har arbejdet på Melsted Badehotel, Noma og The Fat Duck i England. Hannah Grant har sejlet tværs over Stillehavet fra Galapagos til Fransk Polynesien på Odyssey’s Kite Boarding Expedition, og så har hun arbejdet for Tinkoff-Saxo Procycling team – Bjarne Riis’ tidligere cykelhold. Hun har udviklet opskrifter for Årstiderne, forfattet bøgerne ”Grand Tour Cookbook” og ”Eat Race Win”, og så har hun siden 2013 været fast kok på Go’ Morgen Danmark på TV2. Lige nu er hun aktuel med det amerikanske Emmy-nominerede TV-show ”Eat. Race. Win” på streamingtjenesten Amazon Prime og med sit iværksætterprojekt ”The Anti-Jet Lag Hydration System”, som er en hjælp til folk, der flyver langdistance.
Hvordan opstod din interesse for mad?
”Min far hev mig altid med ud i køkkenet og lærte mig at lave mine livretter, allerede fra jeg var helt lille. Min farmor var en meget succesfuld køkkenchef i Skotland, så min far delte ud af den viden, som hans mor havde lært ham. Jeg fik lov til at eksperimentere alene i køkkenet som barn med familien som forsøgskaniner, nogle gange mere succesfuldt end andre – men glæden ved at lave mad har altid været der. Sjovt nok er jeg opkaldt efter min farmor, og om det er det, der har gjort, at interessen for mad har været en stor del af mit liv altid, det ved jeg ikke. Men det endte i hvert fald med et svendebrev og en karriere inden for faget.”
Hvad er et godt måltid for dig?
”Et godt måltid er det måltid, som ikke er stresset frem på to minutter og slugt i en fart. Det kan være rester fra køleskabet, som bliver tryllet om til noget, man ikke lige havde set komme, eller en middag lavet på sæsonens bedste og billigste råvarer som dogme. Det vigtigste er, at folk er glade og sammen om måltidet. For mig er det lige så meget dét, et godt måltid kan – det er det at samle folk om noget, vi alle sammen kan forholde os til: mad. Uanset alder, race eller overbevisning, så er vi alle sammen sultne og kan samles om at nyde et måltid.”
Hvor ofte spiser du ude?
”Et par gange om måneden. Meget mindre nu, hvor jeg ikke laver mad i mit arbejdsliv på samme måde. Da jeg arbejdede på restaurant og på cykelholdet, spiste jeg ude det meste af tiden.”
Hvad er din yndlingsrestaurant?
”I København er det en ny, lille én, der hedder Baka d’Busk, som ligger i Rantzausgade. Det er min gamle kokkeelev Jonathan Zeuthen Knoll, der har åbnet en vegetarisk kærlighedserklæring til måltidet med fem af sine venner. Dér kan man virkelig smage, at de brænder for god mad til folket. Og skal der være bøf på menuen, så er det helt sikkert Bar’Vin i Skindergade.”
Hvad er det mest eksotiske, du har spist, og hvor var det henne?
”Det første, jeg tænker på, er dengang, jeg skulle suge hjernen ud af en halv skovsneppe på restaurant El Bulli (tidligere verdens bedste restaurant). Det var en virkelig grænseoverskridende oplevelse, som endte med at smage helt fantastisk.”
Hvad har du altid i dit køleskab?
”Kapers, Havreghurt (yoghurt lavet på havre, red.)og sennep – ALTID!”
Hvilken menu serverer du, når du får gæster?
”Der er altid en grydestegt grøntsag, fx blomkål, broccoli, knoldselleri eller lignende, med god karamellisering og citronskal. Jeg laver enten mange små, simple, japanskinspirerede serveringer eller en ”all in one”-ret. Jeg kan godt lide den sensoriske del af måltidet, og at maden kommer løbende – så jeg står som oftest altid og laver maden, mens mine gæster sidder ved køkkenbordet og spiser. Det, synes jeg, er hyggeligst, og så sætter jeg mig ned indimellem og spiser lidt med.”
Hvordan er du som vært?
”Jeg er en super-nurser. Jeg elsker, at folk har det godt. Det sidder ret indgroet i mig at holde øje med folks vin- og vandglas og skænke op, hvis de mangler. Jeg er ret brancheskadet, så der er fuld service på hjemme hos mig.”
Hvilken ret laver du, når det skal gå stærkt?
”Stegt grønt fra den lokale grønthandler 2200 Kærlighed og spejlæg med furikake-topping, som er knust noritang, ristet sesam og chili.”
Hvilken ret står du gerne lang tid i køkkenet for at lave?
”Osso buco. Jeg ELSKER osso buco og surdejsbrød.”
Hvad er din dårligste vane i køkkenet?
”Jeg bruger ALT for meget udstyr og lægger viskestykker alle steder.”
Hvem i hele verden vil du helst have til bords?
”Michael Pollan, en amerikansk forfatter og journalist, som virkelig har ændret mit syn på mad og etik omkring hele den industri. Ham gad jeg godt tale med.”
Hvad er din ”guilty pleasure” – den ret eller madvare, som du nyder i smug?
”Croque madame, som det hedder, når det er en ”fin” toast – helst den fra Pasteur Vinbar.”
Hvor har du haft din bedste madoplevelse?
”Det er så svært at vælge én. Der er så mange forskellige oplevelser. Men dengang jeg spiste hos Jiro i Tokyo og sad foran verdens ældste sushikok, som lavede det mest fantastiske sushi i hele verden med hans bittesmå hænder og hans to sønner ved siden af ham – det var virkelig en vild oplevelse. Og så nede på køledisken hos grønthandleren, hvor der var lavet de mest fantastiske retter, som vi spiste med fladbrød med hænderne.”
Hvad skal du spise meget af i foråret?
”Stenbiderrogn og fjordrejer, hvis jeg kan slippe af sted med det uden at blive ruineret. Asparges er en selvfølge.”
LÆS OGSÅ: Mit madliv: Louise Wolff
