Blomsterbergs hyldest til sommerens frugter og bær
Snart bugner naturen af søde og solmodne frugter og bær, som gør sig så godt i desserter og kager. Mette Blomsterberg har samlet sine personlige fortolkninger af den danske sommer på 248 sider, som forsøder tilværelsen i køkkenet. Vi deler et par stykker af dem her.
… er udgivet i samarbejde med Politikens Forlag. Vejledende udsalgspris er 300 kr.
Mette Blomsterberg er landskendt for sine seks år som dommer i tv-programmet Den Store Bagedyst og senere som vært i Sukkertoppen. Hun er uddannet konditor og har vundet St. Honoré-ordenen – den fornemste æresbevisning, en konditor kan drømme om. Foruden Blomsterbergs sommer har hun forfattet Politikens dessertbog, Blomsterbergs søde sager, Blomsterbergs lækkerier, Blomsterbergs jul, Blomsterbergs skønne klassikere, Blomsterbergs bedste samt Småt og godt.
Læs mere på metteblomsterberg.dk.
Fra maj til september deler naturen gavmildt ud af frugter og bær, som passer perfekt til sommerens bedste desserter og kager.
I sin nye bog Blomsterbergs sommer deler konditor og tv-vært Mette Blomsterberg ud af sine opskrifter til det søde køkken, hvor udgangspunktet er sæsonens råvarer.
Bogens 80 opskrifter besøger alt fra forårets spæde rabarber og de mange skønne bær i de varme måneder samt sensommerens intense slutspurt med æbler, pærer, brombær og havtorn. Der er selvfølgelig klassikere som jordbær, blomme, hyben og blåbær med, men også dem, vi ofte glemmer, som stikkelsbær, solbær og hyldebær.
Mette Blomsterberg deler desuden generøst ud af konditorfagets hemmelige tips og tricks, så du føler dig rustet til at gribe diverse udfordringer, teknikker og processer.
Hindbærchok
Hyldeblomstmousse
Frisk jordbær-panna cotta
LÆS OGSÅ: Brunch til fester og hyggelige dage