Nu kan danskerne glæde sig til flere premium-øl
Er Hoegaarden, Corona eller måske Leffe på listen over dine yndlingsøl, skal du læse med her. Verdens største bryggeri AB InBev har netop annonceret, at danskerne snart vil kunne finde de populære ølmærker endnu flere steder på markedet.
Selvom de gyldne dråber ikke er en dansk opfindelse, vil mange nok alligevel erkende, at øl med tiden er blevet en del af den danske kultur. Uanset om det er højtid, fødselsdag eller fyraften er vi gode til at hive øllet frem på bordet. Og fremover vil vi i højere grad end tidligere kunne finde de udenlandske ølmærker frem fra køleskabet.
Verdens førende bryggeri AB InBev har nemlig offentliggjort, at deres populære øl som Corona, Budweiser, Leffe og Hoegaarden vil blive mere fremtrædende i Danmark i fremtiden. AB InBev dækker over ca. 400 ølmærker og har mere end 600 års erfaring. Den erfaring skal nu bruges til at etablere en ny lokal organisation og styrke tilstedeværelsen i Danmark.
Formålet med mere tilstedeværelse er at sikre, at danskerne altid har muligheden for at nyde og opleve deres favoritøl. Christophe Stevens, Area Manager Nordics for AB InBev, fortæller:
“De danske forbrugere interesserer sig meget for og ved meget om øl, og de stiller store krav til produktkvaliteten. Vores sortiment passer perfekt til den stigende efterspørgsel efter premium-øl. Vi vil i samarbejde med vores lokale partnere få indsigt i de lokale behov og tilføre vores viden fra hele verden for ad den vej at forbedre den danske forbrugers oplevelse, når de nyder en af vores øl.”
AB InBev overtager ansvaret for marketing, salg og distribution af sortimentet i Danmark fra januar 2018.
Læs mere om AB InBev på abinbev.dk.
LÆS OGSÅ: Global vodka med lokal smag