Jan Sonnergaard: “Jeg er noget nær altædende. En fordel for min livskvalitet, et minus for vægten.”
Forfatteren Jan Sonnergaard boede tre år i en række europæiske byer og spiste sig gennem utallige restauranter under tilblivelsen af sin nye bog, ‘Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer’. Ofte alene og lettere melankolsk. Han skriver bedst på en let flaske vin og har tidligere med fornøjelse indtaget både dybkogte mider, termitter og kuglefisk, uden at det har slået ham ihjel. Og så har han fået en drink opkaldt efter sig på Café Floss: Søde-Jan.
6 HURTIGE
HVAD ER DEN MEST SANSELIGE SPISE?
“Østers.”
HVAD ER SMAGEN AF SOMMER?
“Skovhindbær.”
HVORDAN ER DU SOM VÆRT?
“Tilstedeværende.”
HVAD ER DIN DÅRLIGSTE VANE IFT. MAD OG DRIKKE?
“Overdrivelse.”
HVILKET KØKKENREDSKAB KAN DU IKKE LEVE UDEN?
“Mine franske jernpander.”
HVAD SKRIVER DU BEDST PÅ?
“En let flaske vin.”
JAN SONNERGAARD (F. 1963)
Forfatter, cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi. Har skrevet novellesamlingerne ‘Radiator’, ‘Sidste søndag i oktober’, ‘Jeg er stadig bange for Caspar Michael Pedersen’ (trilogi), ‘Gamle historier’ samt romanen ‘Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom’ og er aktuel med ‘Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer’, som handler om at elske, spise og rejse. Bogen indeholder adskillige beskrivelser af måltider med jegfortællere, der har smag for haute cuisine, ædle vine og modne kvinder. Har desuden skrevet teaterstykkerne ‘Sex’ og ‘Liv og død på Café Olfert Fischer’ samt diverse artikler og kronikker i danske aviser, herunder madanmeldelser på Dagbladet Information. Bor i Københavns nordvestkvarter.
HAR DU EN LIVRET?
“Egentlig ikke. Så længe maden er veltillavet og – i de fleste tilfælde – frisk, er jeg noget nær altædende. En fordel for min livskvalitet, et minus for vægten.”
HVAD ER DIN YNDLINGSDRINK?
“Her kan der ingen tvivl være. Det er naturligvis den drink, der er opkaldt efter mig selv! En ‘Søde-Jan’ som den serveres på Café Floss i Larsbjørnsstræde. Det er en grappa-baseret cocktail, som består af otte forskellige ting: grappa, Marachino, Cointreau, rom, tripple sec, Angustura, Gordon’s, lemon juice, en hemmelig ingrediens – og cocktailbær. Den er både meget stærk og meget sød. Som jeg selv. Den skal serveres absolut iskold. Bemærkelsesværdigt nok smager den faktisk fint. Også selv om Euroman i sin anmeldelse skrev, at den nærmeste cocktail, man kunne sammenligne den med, var den russiske variant, som er tilføjet en lunte, der antændes, inden cocktailen smides ned i en tysk tank…”
HVAD ER DIN YNDLINGSRESTAURANT?
“Her på Sjælland må det være Søllerød Kro, i Aalborg Mortens Kro, i Sydfrankrig må det være L’Atlantide i Nantes, i Paris La Tour d’Argent, i Berlin den sydtyske Gugelhof i Prenzlauer Berg.”
HVOR FORDRIVER DU HELST TIDEN?
“I gamle dage var det ofte værtshuse og barer indtil langt ud på natten, nu om dage er det restauranter og egentlig helst frokostrestauranter. Man bliver jo ældre.”
HVOR OG HVOR OFTE SPISER DU UDE?
“Et par gange om ugen på frokostrestauranter som Nordskovs Spisestue på Nørrebrogade eller Husmanns Vinstue i Pisserenden i København.”
HVOR HAR DU HAFT DIN BEDSTE MADOPLEVELSE?
“Som sagt er jeg meget alsidig, hvad lige netop dét angår. Men når alt tælles sammen, må det nok være i Bretagne og Loire-området. Jeg har i flere omgange boet i den lille, sydfranske by Saint-Nazaire ud mod Atlanterhavet. I dette bretonske område får man fantastiske fisk og skaldyr, og der ligger et hav af gode restauranter. De meget lette og alkoholsvage vine er også fantastiske. Især de lette røde, Bourgueil og Sancerre og Chinon for eksempel.”
HVAD SPISER DU, NÅR DU REJSER?
“De lokale retter. Senest stiftede jeg bekendtskab med det autentiske, kinesiske køkken under en rejse til henholdsvis Beijing og Shanghai. Jeg spiste med fornøjelse dybtkogte mider og termitter drysset med Szechuan peber, salt og cayennepeber. Der er to fortrinlige, ægte kinesiske køkkener i København. Det ene ligger i Linnésgade ved Israels Plads og det andet i Colbjørnsensgade. Dem besøger jeg gerne.”
HVAD ER DET MEST EKSOTISKE, DU HAR SPIST?
“Det må vel være kuglefisk sushi i Tokyo. Den, der skal skæres helt præcis ud, ellers er den dødelig. Jeg overlevede, en oplevelse rigere. Dét, der ikke slår os ihjel, gør os kun stærkere.”
HVAD ER DIT BEDSTE KULINARISKE TIP?
“Køb ind med omhu, og udtænk en arbejdsplan, inden du går i gang med madlavningen. Det giver klart det bedste resultat i sidste ende.”
HVAD VAR DET SIDSTE, DU KØBTE TIL DIT KØKKEN?
“Et lille, nuttet blinisjern, som man kan lave fantastiske æggeretter på også.”
HVILKEN RET SERVERER DU, NÅR DU SKAL HAVE GÆSTER?
“Helst retter, som passer sig selv, når først forarbejdet er gjort. Stege-eller gryderetter. Det er ikke sjovt for ens gæster, hvis værten hele tiden er beskæftiget med noget andet end dem. Også selv om det er tilberedningen af måltidet. Det meste skal være lavet på forhånd. Eller være i gang.”
HVEM VIL DU HELST HAVE TIL BORDS?
“En, der er opmærksom på, hvad der bliver serveret, og som kan skelne skidt fra kanel, også hvad vin angår.”
HVILKEN MUSIK SÆTTER DU PÅ, NÅR DU LAVER MAD?
“Det kommer lidt an på, hvad der er på menuen. Kraftwerk, Motörhead eller afdæmpet og irriterende bossanova.”
HVAD ER ET GODT MÅLTID FOR DIG?
“I løbet af de mere end tre år, jeg var i udlandet og boede i diverse storbyer, måtte jeg naturligvis som regel spise alene, når jeg var ude. Og det har faktisk sin egen, lettere melankolske charme. Og så giver det fokus. Man bliver jo ikke distraheret af overflødig konversation og munterhed og kan derfor fuldstændigt koncentrere sig om mad og drikke. Så mærker man også hurtigt, om maden er lavet med omhu og finesse. Eller om der er sprunget over, hvor gærdet er lavest.”
LÆS OGSÅ: Mit madliv: Kristian Brask Thomsen