Ved højen mast med røg og damp i mundhulen
Flasken er sort, indholdet er ravfarvet, og smagen er rig og rund. Dark Origins er en whisky fra Highland Park med mere af det hele. Og det krævede en del strabadser at bringe de første flasker til Danmark.
Det er en solrig lørdag morgen, og jeg står på molen i Kirkwall sammen med de andre, der snart skal udgøre besætningen på Celeste tilbage til Gøteborg. Vi spejder efter skibet, hun har allerede været undervejs i fire dage fra Gøteborg med tørv og korn. Turen fra Gøteborg til Kirkwall og tilbage til Gøteborg igen er en symbolsk tur, der skal hylde forholdet mellem Norden og Skotland. Og selvfølgelig for at bringe den første last af Dark Origins til Sverige og Danmark. Vi skal nemlig over Skagen hjem.
Solens stråler gør det svært at spotte skibet i det fjerne. Endelig. Hun kommer stille og roligt tættere og tættere på, mens sommerfuglene i min mave begynder at røre på sig. Celeste er imponerende 62 meter langt og har plads til 22 mennesker. Jeg skal dog kun sammen med 10 andre sejle de tre dage til Gøteborg med stop i Kristiansand og som sagt Skagen. Vi lægger ud med smagsprøver og historier om, hvordan de 20 meter høje dangerous waves har gjort besætningen søsyg i fire meget lange dage. Historier, der ikke ligefrem gør sommerfuglene i maven mindre aktive.
Efter planen skal vi sejle senere samme aften, i mellemtiden sætter vi dog først kursen mod Highland Parks destilleri. Destilleriet kan dateres tilbage til 1798, og herfra har man siden brygget whisky på samme traditionelle måde i mere end 200 år. Rundvisningen tager os rundt i alle kroge af destilleriet, og tankerne bliver ledt tilbage til fortiden og grundlæggeren af Dark Origins, Magnus Eunson. Sagnet fortæller, at Magnus var slagter og kirkedegn om dagen, men at han om natten bedrev sin egen lille ‘moonlighting’ og fremstillede whisky, som han gemte i kirkens krypt og solgte til trængende medlemmer af menigheden. Alt gik godt, lige indtil Magnus blev snuppet af datidens skatteinddriver.
Tilbage på Celeste får vi strenge instrukser om, at der selvfølgelig ikke drikkes alkohol om bord. På det her tidspunkt var en smagsprøve af Dark Origins ellers hårdt tiltrængt. Vi må nøjes med at lugte til whiskyen.
RØGET WHISKY MED FRUGTIGE TONER
Dark Origins er en whisky, som lever. Selvom den er en teenager på cirka 16 år, giver den det tiltrængte kick, man har behov for. Man er ikke i tvivl om, at det er en Highland Park, da den både har honning i smagen og en frugtagtig intensitet med en snert af røgethed. Når røgen har lagt sig, er der antydninger af muskatnød, ingefær, bagt banan og appelsinskal samt tunge – og lidt brændte – karamelnoter. Dark Origins er en anderledes rig og mørk smagsoplevelse. Den er sød, først med nuancer af tør sherry og herefter den førnævnte røg. Smager man godt efter, finder man også æbler, kanel, appelsinchokolade, gamle cigarkasser og krydderi, og jeg kommer næsten i julehumør af at smage på den. Resultatet er samlet set en whisky med en vedholdende smag af letrøget sødme, der hænger længe i munden.
Ifølge folkene bag Highland Park skal whiskyen gerne sende dig i retning af BBQ omgivet af blomsterbede fyldt med lyng, som er et af Highland Parks fremtrædende træk. Men for mig er lyngen nu meget, meget langt væk. Dark Origins er en ufiltreret single malt, som i al sin enkelhed bare betyder, at det er en ufiltreret whisky blandet af Highland Parks egne whiskyer. Dark Origins er 100% dedikeret til ’den klassiske tradition’. Den originale måde at producere whisky på er ved fadlagring på ’vinfade’, altså sherryfade. Mange producenter blev i 1940’erne fristet til at overgå til amerikanske bourbonfade, men Dark Originis er udelukkende lagret på sherryfade, hvilket man også må formode, var de eneste, Magnus Eunson havde til rådighed.
BØLGEGANG OG RØVERHISTORIER
Vi ender med at lette anker tidligt søndag morgen. Kaptajnen har på forhånd underrettet os om, at vi nok kan se frem til bølgegang ud på dagen. Flere snupper søsygepiller og sætter plaster bag øret. Men ikke jeg! Vi sejler ud af havnen samtidig med solopgangen. To timer senere kommer bølgerne og samtidig med dem kvalmen og søsygen for mit vedkommende. De næste 10 timer går mere eller mindre med at hænge ud over rælingen. Højdepunktet på dagen er flokken af delfiner, der følger båden i mere end en time. Hen på aftenen må jeg kapitulere, også selvom det er min tur til at holde vagt på dækket. Vi kører treholdsskift døgnets 24 timer, men jeg bliver allernådigst fulgt ned i kahytten.
Jeg vågner med et sæt, klokken er seks. Det er lykkedes mig at sove gennem det vildeste uvejr, som dog til sidst får styrekablet til at knække. Jeg får slæbt mig op på dækket. Søsygen har heldigvis fortaget sig, og det samme lader til at være tilfældet med bølgerne. Vi får fikset styrekablet, og de næste to dage har vi smuk sejlads på helt stille vand. Der er masser af tid til at spotte pukkelhvaler og boreplatforme i det fjerne og uendeligt mange stjerneskud.
Når vi rammer de sene nattetimer, er det tid til røverhistorier. Og Highland Park-oraklet, brand ambassadør Martin Markvardsen, har mange. Han fortæller historien om den snedige Magnus Eunson, og om hvordan han gang på gang undveg at blive snuppet for sin lille nebengesjæft. En af de mest berygtede historier forlyder, at Eunson efter sigende skulle havde hørt, at kirken var i toldernes søgelys. Han fik derfor placeret alle sine whiskytønder i et tomt rum, tildækket dem med kridhvide lagner, og sammen med grædende kvinder samledes Eunson omkring tønderne og læste samtidig højt fra Biblen. Tolderne forsvandt hurtigt igen ved synet af de ”døende” og beskeden om, at ’kopper’ havde ramt byen.
Dagen inden vi lægger til i Gøteborg, sejler vi ind i Skagen Havn. Det er mindst 27 grader, og hundredvis af mennesker stimler sammen på kajen. Vi finder havnens bedste plads – og kan få tørret al vores våde proviant og madrasser efter den voldsomme tur over søen. Dagen er samtidig dagen for lanceringen af Dark Origins i Danmark, som vi fejrer med endelig at kunne drikke i rigelige mængder af den kostbare last, vi har bragt med os.
