Spis i storslået natur ved Stevns Klint
Hvis du er til god whisky, bjergtagende omgivelser og kreative, grøntsagsbaserede retter under åben himmel, skal du vende næsen og madørerne mod Stevns den 17. juni. Her afholder kokkene Filip Fastén og Joel Åhlin fra restauranten Agrikultur i Stockholm nemlig en pop-up middag sammen med whiskymærket Talisker Skye.
Om Talisker Skye
Talisker er den eneste Single Malt Scotch Whisky, der bliver lavet på kysten af Isle of Skye, en af de mest afsidesliggende og barske, men også smukke naturscenerier i Skotland. Kun få whiskyer formår at fortælle historien om dens oprindelse bedre end Talisker. Dens næse og smag leder øjeblikkeligt tankerne hen på den rå kystlinje – som en varm velkomst fra det vilde hav. Talisker er en kraftkarl; udfordrende, men afholdt; når du først har lært den at kende, forlader du den sjældent igen.
Isle of Skye er kendt for dens rige og varierede landskab – fra de fredfyldte sandstrande til Cuillin Mountains mørke, takkede tinder. Talisker Skye er destilleriets ode til disse attråværdige kontraster med en røget sødme, maritime noter og krydret kant.
Dovne eftermiddage ved den franske riviera? Indkvartering på en vingård i Italien? Eller måske tapas i den bagende spanske sol? Den årlige sommerferie står snart for døren, og hvor skal den så gå hen?
Ikke uden for Skandinaviens grænser, hvis du spørger det skotske whiskymærke Talisker Skye, der vil opfordre dig til at udforske den skandinaviske natur ordentligt i år.
I den forbindelse lancerer de nu oplevelsesguiden Scandinavian Detours, som er blevet til sammen med eventyrere fra Sverige, Norge og Danmark. Målet er at inspirere eventyrlystne rejsende til at holde ferie i deres eget nærområde.
Unik madoplevelse i naturen
Som en del af guiden afholder Talisker Skye én pop-up middag i Danmark og én i Sverige. Den svenske udgave fandt sted tidligere på året på den lille, øde ø Grönskär i den stockholmske skærgård. Nu er turen så kommet til Danmark, og her har de valgt Stevns Klint som omdrejningspunkt for middagen. Talisker Skye er formet af den kompromisløse og barske natur, man finder på den afsidesliggende og øde kyst af Isle of Skye i Skotland, hvor destilleriet ligger. Målet med pop-up middagen er at være tro mod den ånd, stifterne skabte whiskyen i, og samtidig skabe en unik mad- og naturoplevelse for gæsterne.
“Vores gastronomiske filosofi er grundlagt på idéen om at benytte stærke, rene smage fra den nordiske natur kombineret med teknologi, der hjælper ingredienserne med at bevare deres naturlige skønhed. Derfor føles det helt rigtigt at åbne en restaurant midt ude i naturen i samarbejde med Talisker. Vi håber, at kombinationen af mad og natur vil inspirere folk til at gå på opdagelse i den skandinaviske natur,” siger Filip Fastén.
Grundlagt på eventyrlyst
De to svenske kokkes tilgang til mad passer på alle måder fint med den arv og historie, der ligger bag Talisker, som blev grundlagt i 1830 – delvist som et resultat af eventyrlyst og vovemod.
”Talisker blev skabt takket være de stiftende partnere Hugh og Kenneth MacAskills eventyrlyst, og eventyr vil altid være en del af vores dna. I dag er folk mere eventyrlystne end nogensinde før, men vi har stadigvæk kun lidt – eller ingen – viden om de fantastiske naturområder, som vi har i Skandinavien. Det vil vi gerne være med til at ændre på,” siger Maria Dasic fra firmaet Diageo, som i dag ejer og driver Talisker.
Middagen kommer som udgangspunkt til at løbe af stablen under åben himmel. Så det er en god idé at holde sig opdateret på det danske sommervejr, inden man sætter i retning mod Stevns.
Læs mere om oplevelsesguiden Scandinavian Detours her på scandinaviandetours.com.
LÆS OGSÅ: Oplev hele Sveriges forrådskammer til Skånes Matfestival