Spis dig gennem Alexandria på en weekend
Mellemøsten møder Sydeuropa på forunderligste vis i den historiske, egyptiske middelhavsby, Alexandria. Den afslappede middelhavsmentalitet og den stolte, arabiske kultur flettes sammen både i menneskene og i maden. Bønner og falafel til morgenmad, frisk middelhavsfisk og cafestemning afspejler alt sammen mødet mellem Mellemøstens varme krydderier og Sydeuropas friske råvarer.
Alexandria, opkaldt efter dens grundlægger, Alexander den Store, var en af de mægtigste byer i antikken og en højborg for visdom og læring. Verdens ældste bibliotek, hvor blandt andet den verdenskendte matematiker Archimedes har studeret, er stadig en af de mest storslåede bygninger i byen, omend i en nyere version. De gamle, støvede, italienske bygninger, der rummer nogle af de ældste kaffebarer i byen, vidner om byens anden storhedstid fra 1850 og frem til 1950’erne. Nogle dage kan man med et vindsus føle, at man bliver fragtet tilbage i tiden til en æra, hvor de store, koloniale bygninger strålede af pragt, og hvor Europas intellektuelle elite drak kaffe bag røde velourgardiner på Trianon-caféen, mens piccoloer med mørkerøde fezer bragte bagagen op på værelserne, og damer røg cigaretter gennem cigaretrør.
Nutidens Alexandria er knap så glamourøs, men alligevel er der noget magisk over byen og den nostalgiske følelse, den bringer frem i én. Med Middelhavets vind i håret, duften af grillet kød, brændt vandpibekul og nybagt fladbrød lokker Alexandria dig på eventyr i de smalle, gamle gader med kødspækkede gadekøkkener og rustikke kaffebarer.
Dag 1
ALEXANDRIAS ’FOOL-TINENTAL’
På Mohamed Ahmed, en af Alexandrias mest populære morgenmadsinstitutioner, bliver maden kastet på bordet af mænd i turkise skjorter. Et utal af små tintallerkner hagler ned over den massive bordplade, nogle med pomfritter, andre med pickles, hummus, tahin, rødbedesalat, falafel eller bønnemos, også kaldet fool på arabisk. Alt sammen akkompagneret af en ordentlig stak hvide fladbrød i en plastikkurv. Så går det ellers løs. Knap er maden kommet på bordet, før den bliver slynget indenbords. Egyptere spiser ikke bare maden, nej, de går i krig med maden, som en besøgende europæer noterede. Små stykker brød brækkes af og bruges til at nuppe mad fra de forskellige fade. Her er ikke noget, der hedder ’continental breakfast’ eller enkeltmandsportion, det er ’fool-tinental’, som en egyptisk joke lyder, og det er alle mod alle omkring de små tintallerkner. Af samme grund bliver der ikke talt meget under denne slags måltider. Maden først, og så kan hyggesnak, drikkevarer og andre bagateller vente. Rygtet vil vide, at den spanske dronning og den amerikanske rapper Coolio begge slog deres vej forbi Mohamed Ahmed, da de besøgte Alexandria, hvilket et par kragetæer på menukortet efter sigende skulle bevise.
Mohamed Ahmed
17 Shakur street
Raml station
HIPSTERCAFÉ OG SKÅREDE MOKKAKOPPER
Musikere, digtere, forfattere, kunstnere og andre kreative folk eller wanna-bees mødes hver dag i den lille gyde kaldet Togareya. Halvdelen af kunderne er arbejdsløse og sidder det meste af dagen og spiller højlydt backgammon, ryger tonsvis af cigaretter og drikker tyrkisk kaffe af små, skårede mokkakopper. Den anden halvdel kommer hen på aftenen for at diskutere politik, ryge vandpibe, jamme musik, drikke mangojuice eller en kop sort te med sukker (eller sukker med sort te). Her kan man få en kop god kaffe og møde Alexandrias svar på hipsters. Der er ikke så meget pis på Togareya, ingen latte-art, økobryg eller lune croissanter. Her sidder man på skramlede træstole, de små træborde, hvis ben ikke er lige lange, er dækkede med afklippede gulvtæpper, og drikkevarerne kommer på en lille tinbakke i skårede kopper og med et enkelt glas postevand, som alle om bordet deler. Det er uformelt, billigt og dejligt befriende.
Togareya
El Mansheya Borsa,
Mansheya
FAMØSE BONDESANDWICHER
Egypterne elsker sandwicher til frokost, ja faktisk altid. En af de mere populære sandwicher stammer fra et sted, der hedder Faleha. Til trods for at Faleha ligger i området omkring Raml sporvognsstation, hvilket er så godt som downtown Alexandria, ligger Faleha godt skjult i en mørk sidegade. Man skal dog ikke spørge mange gange, før folk troligt viser én vej, for alle kender Faleha. Her kan man kun få én slags sandwich, nemlig kebda sandwich, alligevel er der altid stuvende fuldt. Indimellem ser man folk anrette deres sandwich på parkerede biler i stedet for at skulle vente på et bord. Men før man kommer så vidt som til at få et bord, er der et lille, usagt ritual, man skal igennem. Så godt som alle, der sætter sig ved et bord hos Faleha, har inden da forsynet sig med to Pepsi Colaer og en pose chips, og sådan er det bare. Bestillingen er let – hvor mange halve sandwicher vil du have? En sandwich er et tyndt, aflangt og luftigt hvidt brød på knap 30 centimeter. De fleste bestiller et sted mellem 6 og 10 halve. Når fadet kommer, er de stablet op i den ene side, imens der i den anden ligger hele, grønne chilier og overskårne lime. Limen presses ud over sandwichene, inden første himmelske bid indtages. Hos Faleha får du byens bedste sandwich med lever! For nogle giver lever måske flashback til søndagsmiddage hos farmor, men ikke i Alexandria. Faktisk er Alexandria kendt i hele Egypten for sine berømte leversandwicher. Okselever skæres i små stykker og steges over høj varme med eddike, grøn chili og masser af krydderier i en stor, rundbundet gryde, inden den smides ned i de små brød og ryger ud til de mange sultne gæster. En fryd for ganen, tro det eller ej.
Faleha
Safia Zaghlou Street
Raml Station
ØL OG FRITEREDE FISKESNACKS
Vil man gerne have en øl til aftensmaden, er der langt mellem snapsene. Hvis man gerne vil undgå de store hotelrestauranter, findes der en lille, græsk restaurant ved navn Calethia med udsigt over Alexandrias bugt. Restauranten favner bredt og rummer både restaurantstemning med rød- og hvidternede duge og tjenere med vest samt krostemning med gamle malerier, blandt andet en Krøyer-kopi, akvarier og finurlige, gamle messingkander på væggene. Stedet er fyldt til randen torsdag og fredag, hvor Alexandrias ungdom og grupper af ældre mænd indtager stedet, spiser pisaria, friterede småfisk, ryger smøger og skyller det hele ned med den egyptiske pilsner Stella. Går bølgerne højt, kan man være heldig at høre egyptisk fællessang eller se en midaldrende mand folde sig ud som mavedanser.
Calethia
83 el Gesh road
Raml station
AFTENSNACK PÅ PROMENADEN
En gåtur langs Alexandrias 9 kilometer lange promenade, kaldet Cornichen, er et ’must’. Her samles hele Alexandrias befolkning, især fredag aften. Gamle damer slår rumperne op på de store stenblokke mod havet, imens unge par sidder tæt klistrede sammen og hvisker hinanden i ørerne. Familier har taget mad med og lader deres unger rende rundt på det brede fortov, mens unge mænd ”patruljerer” Cornichen for smukke kvinder. Indimellem kommer en mand forbi med en høj træpind påhæftet dusinvis af små, oppustede plastikposer, der gemmer på hjemmelavet candyfloss i pink og hvid. Er man mere til den salte snack, kan man både købe grillede majs, bagte søde kartofler eller saltede bønner fra små, vakkelvorne trævogne langs promenaden. Man kan sågar få sig en kop te tilberedt, imens man har benene dinglende ud over kanten med udsigt til Middelhavet.
Dag 2
GADEMORGENMAD PÅ EGYPTISK MANÉR
Bønnemosen fool er en basisingrediens i en egypters daglige indtag, som rugbrød er det for en dansker. Og ligesom rugbrød er fool også en ret, man skal lære at elske. Når man først har lært det, er det svært at leve uden. Favabønner koges bløde og moses så sammen med forskellige ingredienser alt efter smag. Den tilberedes i en ganske karakteristisk rund gryde med en smal udgang. Fælles for de fleste portioner fool er, at de indeholder en god sjat olivenolie, eddike og spidskommen. Derudover kan den spices op med limesaft, tomat, løg, persille, frisk grøn chili, tahin etc. På mangt et gadehjørne finder man hver morgen en lille, blåmalet trævogn med en kødrand af mænd rundt om. Nærmer man sig, vil man opdage, at de alle står og guffer små, runde bønnesandwicher, inden de skal videre på arbejde. Sandwicherne indtages selvfølgelig med pickles, som står i små glas hele vejen rundt langs vognen, så man selv kan vælge, om man er til syltet gulerod, kinaradise, limefrugt, chili eller noget helt femte.
FRISK FISK OG BRÆNDT RIS
Ifølge egyptisk overtro skal man spise fisk til frokost, ellers forstyrrer det søvnen. Gå på oplevelse i det gamle Alexandria i bydelen Mansheya for en autentisk fiskeoplevelse. Der er masser at se ved at gå på opdagelse i de små, smalle gader fyldt med fortovskaffebarer med gamle, vandpiberygende mænd, små, vakkelvorne trævogne trukket af æsler og juicebarer, der langer alverdens friske juicer over disken. Finder man frem til Shabaan, er man ”in for a treat”. Restauranten består af en lang række små rum på række, hvilket giver én følelsen af, at man sidder i sit eget private rum. Herfra kan man udpege lige den friske fisk, man gerne vil have. Når man har valgt den helt rigtige fisk, og hvordan man vil have den tilberedt, snupper kokken den og går i gang. Fisken akkompagneres af diverse friske salater, tahin og hummus og ikke mindst de karakteristiske, brune ris. De brune ris hører i Alexandria til fisk, som kartofler hører til stegt flæsk i Danmark. Og der er ikke tale om den brune fuldkornsris, vi kender, i stedet farves de brune af brændt løg. Løget svitses, til det er brændt og sort, før ris og vand hældes i gryden. De forkullede løg farver risene brune og giver dem en let brændt smag, hvilket mærkværdigvis passer godt sammen med den friske fisk.
Shabaan
6 Crete street
Mansheya
ADOPTEREDE, GULE SPORVOGNE OG SØDE SAGER
Sporvognene buldrer af sted, hviner, når de bremser, og får de gamle bygninger på Raml station til at ryste let. For 25 piestra (mindre end 25 øre) kan man tage de gamle, danske sporvogne til Bahari, den gamle fiskerbydel, hvor frisk fisk bliver solgt side om side med nogle af Alexandrias bedste desserter. Hver weekend er promenaden i Bahari fyldt til bristepunktet. Forældre lejer suspekte, pelsbetrukkede, trehjulede cykler til deres børn, unge mænd drøner hæmningsløst rundt på deres scootere med indbyggede højtalere, og kærestepar deler en af de berømte is fra Bahari. I Bahari laver de selv deres is, og man kan få alt lige fra kiwisorbet til cremet flødeis. Er humøret til noget lidt varmere, kan man i stedet få desserten Om Ali (Alis mor), hvilket ved første øjekast og mundfuld minder om en portion cornflakes, der har stået lidt for længe med sukker og varm mælk. Frister det ikke, kan man også få en gang couscousi, couscous med varm, sød mælk overdrysset med nødder og rosiner – det er uden tvivl en dessert, der ligger solidt. Skal noget nyt, men ikke alt for fremmed, prøves, er klassikeren Roz beleban ikke et dårligt bud. Det er en slags risalamande uden mandler, men til gengæld får man en klat vaniljeis på toppen samt ristede pistacie- og hasselnødder og honning. Lidt af en bombe, men bestemt det værd.
KØDFEST
Egypterne elsker kød, jo mere des bedre. Derfor er der også adskillige steder, der specialiserer sig i rene kødsandwicher. Et af de kendteste steder i Alexandria er Jimmy’s i bydelen Cleopatra. Hvad han gør bedst, er kofta og soudoe, henholdsvis krydret oksefars stegt på pind og krydret oksepølse med en snert af kanel og nelliker. Bestilles en omgang sandwicher, får man som så mange andre steder først frisk salat smidt på bordet: en lille tallerken med tomat, løg og agurker vendt i eddike, olie og dild, en tallerken hummus og en tallerken pickles. Når selve sandwichen dukker op gennem stegeosen, kan man så selv justere, om der skal grønt til eller ej. Med eller uden grønt er det uden tvivl en lækker spise, som de fleste kødelskere vil holde af.
Jimmy’s
76 Sedi Gaber street
Cleopatra
KONGEN AF MÆTHED
Man kan ikke skrive en artikel om mad fra Egypten uden også at nævne kosheri. Er man stadig sulten oven på førnævnte måltider, skal kosheri nok fuldende arbejdet med at give dig en mæthedsfornemmelse. Kosheri er nok den mest anti-paleo-ret, der kan opdrives, da den består af, og hold nu fast: ris, nudler, makaroni, linser, kikærter, ristede løg og tomatsovs. Alt sammen blandet sammen i én stor pærevælling, og skal det være rigtig vildt, ja så nupper man en omgang kosheri i brød, altså en kosherisandwich. Retten smager udmærket, hverken mere eller mindre, og så er det en billig måde at blive meget mæt på.
