På jagt efter havets guld
Nordisk tang udvikler og producerer produkter med tangplanten som hovedingrediens. Bag virksomheden står de to unge iværksættere Kristian Ottesen og Heine Max Olesen, som har vundet op til flere priser for deres opfindsomme brug af havets grøntsag. Det hele startede med en tur til Kina og en fiskehandel på havnen i Grenå. Vi tog til Jyllands næsetip for at få hele historien med.
“Der er mere mellem himmel og jord, end du tror,” siger Hamlet til Horatio i Shakespeares berømte tragedie. Men hvad med mellem himmel og havbund? For det er da i høj grad under havets overflade, at der findes en hel verden, som vi mennesker i virkeligheden er næsten fuldstændigt uvidende om, med søelefanter, havkatte og det, der er værre. Det skal dog handle om noget lidt mere uskyldigt end ottearmede søuhyrer og lignende slags vederstyggeligheder i denne artikel. Det skal handle om noget, de fleste af os faktisk har et forhold til – men ofte ikke et særligt godt et af slagsen. For mange er tangplanten bare en irriterende, slimet forhindring, som vi prøver at vriste os fri af, når den klæber til os under vores svømmeture i de danske farvande. Men i Kina, hvor Kristian Ottesen fra Nordisk Tang boede i ti år, er tangplanten en del af den daglige kost. Kineserne har i højere grad vænnet sig til tangens umamismag og fisker tang ned fra supermarkedernes hylder, som vi danskere gør det med hakket oksekød. Kristian Ottesen håber på, at han og hans makker, Heine Max Olesen, på sigt kan gøre tang til en fast bestanddel i de danske indkøbskurve.
“VORES MÅL ER AT GØRE TANG TIL EN ALMINDELIG SPISE, FORDI DEN ER SÅ NEM AT BRUGE.”
”Vores mål er at gøre tang til en almindelig spise, fordi den er så nem at bruge. Forleden lavede jeg for eksempel pasta og svampecreme med vingetang. Stivelsen i tangen gør, at man får sådan en cremet sovs med umamismag,” fortæller Kristian Ottesen i sit forsøg på at overbevise mig om, at tang er meget andet end det sorte stads, der sidder udenpå en makirulle.
MADNØRDERNES DARLING
Nordisk Tang holder til i et gammelt mejeri i Grenå. Det er her, jeg besøger dem på en sensommerdag i september for at høre om deres stadig unge virksomhed, hvis produkter meget hurtigt er blevet utroligt populære hos både restauranter og madnørdede hjemmegastronomer.
Det giver genlyd i de store lokaler, når Kristian og jeg snakker sammen, for der er ikke meget inventar her i det gamle mejeri – det er nemlig ikke længe siden, at nordisk tang flyttede ind, så der er stadig et par ting, der mangler at falde på plads.
Nordisk tang laver blandt andet tangpesto og tangsalt, men de leverer også rå tang til danske gourmetrestauranter, der ynder at eksperimentere med havets grøntsag i deres madlavning.
På sidelinjen er Kristians far, som har dyrket tang på hobbyplan over de sidste mange år, og som desuden er direktør i firmaet Endelave Seaweed, som Nordisk Tang er en del af.
FRA PIGHVAR TIL PRISVINDER
Det var mere eller mindre et tilfælde, at de to unge iværksættere mødte hinanden.
På en dag som alle andre stod Heine bag disken i sin fiskehandel, FriskFisken, nede på Grenå Havn. Ind kommer en fyr fra AlgeCenter Danmark – AlgeCenter Danmark arbejder blandt andet med, hvordan man kan bruge alger i madlavningen. Fyren spurgte Heine, om han ikke havde lyst til at forsøge sig med at lave sushiplader af nordisk tang. Det ville Heine gerne. Og sådan gik det til, at Heine startede virksomheden Nordisk Tang sammen med sin kompagnon fra fiskebutikken, Ulrik Trieb.
De to fyre købte deres tang fra Endelave Seaweed, hvor Kristian havde hjulpet lidt til gennem årene med regnskaber og andre småting. Og sådan mødte Kristian og Heine hinanden. Men i stedet for at blive konkurrenter, besluttede de at slå sig sammen og dyrke deres fælles interesse, tangen. Det viste sig at være en god idé, for Nordisk Tang har i dag vundet op til flere priser, blandt andet iværksætterprisen og publikumsprisen i Business Region Aarhus’ kåring af de mest lovende iværksættere i Østjylland.
HAVETS SALTE FLÆSK
Nordisk Tang bruger fire forskellige slags tang i deres produkter: blæretang, sukkertang, vingetang og søl. Søl kaldes også havets bacon, for hvis man steger den i smør, smager den næsten af bacon.
“Heine var på et tidspunkt i TV2 og lave mad. Efter programmet fik vi op til flere henvendelser fra Dubai, fordi de godt kunne tænke sig at smage den her tangart. De må jo ikke spise svinekød i Dubai, så de tænkte, at det måske var et godt alternativ,” fortæller Kristian.
EN UDEFINERBAR VITAMINBOMBE
Kristian breder et udvalg af de forskellige tangarter ud på bordet foran mig. Det ser ikke anderledes ud end den tang, der skyller op på strandene rundt omkring i det danske land. Og det er det faktisk heller ikke. Meget af tangen høstes nemlig i de danske farvande.
”Høstningen er rent manuelt arbejde. Men man tager ikke hele planten, for river man hele planten op, så er den væk, og så kommer der ingen formering og vækst. Hvis man bare klipper dem af og lægger nogle sten der, hvor man har klippet dem af, så laver man det, der hedder en vegetativ formering. Det vil sige, at man udvider tangskoven ved at klippe dem ned – ligesom man beskærer træer,” fortæller Kristian og rækker mig et stykke af vingetangen, så jeg kan smage. Den smager salt. Og lidt af umami, som er den der udefinerbare, fyldige smag, der blandt andet også findes i kød. Og så er der faktisk fem gange så meget vitaminindhold i tang, som der er i for eksempel grønkål.
Når tangen er høstet, bliver den frosset ned og blancheret. Og så er den ellers klar til at blive leveret til restauranter eller ryge i hurtighakkeren, hvor den for eksempel blandes med blandt andet ost, hvidløg og olie og ender sine dage som tangpesto.
GULDGRAVERE PÅ UKENDT FARVAND
Kristian og Heines næste store projekt er udviklingen af den nordiske tangplade til sushi. Det var faktisk den, der var med til at starte det hele – og, kan man vist godt sige, medvirkede til, at de to unge iværksættere overhovedet mødte hinanden. Tangpladen skal laves af vingetang og bliver et større projekt, som blandt andet involverer en tur til sushirullens hjemland.
LÆS OGSÅ: Hummerpræmier på Kosterhavet
