# × luk
0 0
Spanskinspireret biksemad

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

500 g nye kartofler
5 grønne tomater
1 stk. rosmarin foccacia
8 stk. salsiccia-pølser
3 dl olivenolie
2 citroner
1 frisk chili
3 små tørrede chilier
1 glas ansjoser
8 forårsløg
Frisk timian
Salt og peber

Spanskinspireret biksemad

Af: Marcus Lund / Foto: Mikkel Heriba

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Start med at tænde ovnen på 180 grader. Skrub dine kartofler godt for jord, og kog dem i letsaltet vand, til de er møre. Træk dem til sidst af blusset.

2
Færdig

Derefter

Flå croutoner af rosmarinbrødet, og krydr med olie, salt og peber. Bag dem gyldne. Sæt en lille kasserolle med vand over, og kog pølserne i 5–7 minutter. Træk gryden væk fra varmen, og hold dem lune i vandet.

3
Færdig

Og

Skær nu tomaterne i tynde skiver, og krydr dem med salt og citronskal. Skær det øverste af forårsløgene af, og rengør løget for eventuel jord. Hak ansjoserne groft, og snit alle chilierne fint, inden du blander dem med olivenolien og citronsaft.

4
Færdig

Til sidst

Varm en grillpande op, og grill løgene, til de er helt møre. Steg de kogte kartofler gyldne i olie, smag til med timian og citronskal. Skær pølserne ud i 2 centimeter tykke skiver, og anret dem med kartoflerne, croutonerne, de grønne tomater og de stegte løg. Hæld ansjosvinaigretten over, og servér.

previous
Kinaradiser og arrabiata
next
Stærk chili-mole

Add Your Comment