# × luk
  • Home
  • Dansk
  • ‘Skidne æg’ – ikke helt som mormor lavede dem
0 0
‘Skidne æg’ – ikke helt som mormor lavede dem

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

16 vagtelæg
1 liter vand
½ dl eddike
1 tsk. salt
100 g guanciale (urøget, italiensk bacon) eller bare god bacon
1 spsk. grov sennep
1 tsk. hvidvinseddike
4 spsk. god olivenolie
50 g rugbrød i papirtynde skiver
Lidt karse, dild og friseesalat
1 dl mayonnaise, gerne hjemmelavet

‘Skidne æg’ – ikke helt som mormor lavede dem

Af: Anders Førster Christophersen, Scarpetta / Foto: Wichmann+bendtsen / Styling: Trine Hylleberg

"Her følger en lidt anderledes version af påskeklassikeren ’skidne æg’. Retten kan serveres som en lille forret eller som mellemret."

Sådan gør du

1
Færdig

Vagtelæg

Start med at slå vagtelæggene ud i en skål. Pas på ikke at ødelægge dem - de er meget skrøbelige. Sæt en høj gryde vand til at koge med ca. ½ dl eddike. Lad det koge op og tilsæt lidt salt. Pisk vandet rundt og tilsæt vagtelæggene ét ad gangen. På den måde samles æggehviderne om æggeblommen. Pocher vagtelæggene i 30-45 sekunder og tag dem straks op og køl ned i isvand. Dine vagtelæg er nu klar til at blive lunet nænsomt, når du skal servere retten. Lige inden du skal servere, luner du æggene et par minutter i 50-60 grader varmt vand.

2
Færdig

Vinaigrette

Pisk sennep og hvidvinseddike sammen og tilsæt olivenolien i en tynd stråle. Pisk de tre ting sammen til en dejlig vinaigrette. Smag til med salt, peber, citron og sukker.

3
Færdig

Guanciale

Steg guancialen sprød på en pande og placer den færdige bacon på et stykke køkkenrulle eller lignende, som kan suge fedtet. Hold kødet lunt, til det skal serveres.

4
Færdig

Rugbrød

Rugbrødet skæres i små tern og steges sprødt i fedtet fra guancialen. Kom nu 4 vagtelæg på hver tallerken. Sprøjt mayonnaise på i små ’dupper’. Anret guanciale og rugbrød pænt og fordel sennepsvinaigretten nænsomt. Afslut med at pynte hele herligheden med friseesalat, karse og dild. Retten kan også laves med almindelige hønseæg, hvis det er svært at få fat i vagtelæg.

previous
Jordskokkeflan bagt i æggeskal serveret med stenbiderrogn, dild og chips
next
Grillet ananas med sabayonne og pebermarengs

Add Your Comment