# × luk
  • Home
  • Dansk
  • Schønnemanns ristet rørt tatar Ole Troelsø
Schønnemanns ristet rørt tatar Ole Troelsø

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Tatar
120 g hakket okseinderlår
10 g kapers
7 g hakket rødløg
5 g blandede krydderurter: løvstikke, purløg, persille og karse
¼ tsk grov sennep
½ økologisk æggeblomme
1 tsk XO Braastad Cognac
1 dråbe Tabasco
Flagesalt
Peber
Pynt
10 g hakket rødløg
1 økologisk æggeblomme
10 g kapers
1 knivspids mel
90 g olie
5 g høvlet peberrod
4 stilke pyntegrønt (fuglegræs, brøndkarse eller lignende)
Toastbrød
Smør

Schønnemanns ristet rørt tatar Ole Troelsø

Opskrift fra Ole Troelsøs bog 'Danmarks bedste smørrebrød'

Sådan gør du

”Tatar af okse, rørt med XO cognac, let ristet, serveret med friterede kapers. Den er vild!” siger Jørgen Leth i et interview med Munchies, der foregår på Restaurant Schønnemann.

Han taler om stykket, der hedder ’Ristet rørt tatar Ole Troelsø.´ Det opstod, da undertegnede skrev en anmeldelse af det genfødte Schønnemann i 2007 og roste alt undtagen pariserbøffen, der var stegt langt over medium. Det affødte en diskussion over nogle uger og førte til skabelsen af et nyt stykke, som i bund og grund er en rå pariserbøf kysset af panden.

1
Færdig

Først

Kapers vendes i mel, friteres i olie, afkøles på køkkenrulle. Crouton udstikkes af toastbrødet (brug samme cylinder som tataren formes i senere), steg gylden og sprød i smør.

2
Færdig

Derefter

Kødet vendes (ikke røres) forsigtigt med alle ingredienser. Tatar formes i cylinder og ristes hårdt, men ganske kortvarigt i brunet smør på panden.

3
Færdig

Til sidst

Croutonen anrettes midt på tallerkenen, bøffen sættes på den, dernæst hakket løg og øverst æggeblommen. Rundt om tataren drysses høvlet peberrod, friteret kapers og pyntegrønt. Drik et glas Brown Ale og Schønnemanns fadlagrede akvavit til.

previous
Kronborgs rimmede laks
next
Jyttes roastbeef med trøffelcreme

Add Your Comment