# × luk
0 0
Rødbede-bourguignon

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

2 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 løg, hakket
4 fed hvidløg, hakket fint
8 små rødbeder, skrællede og skåret i kvarte (vi har brugt bolsjerødbeder)
6 gulerødder, skåret i grove stykker
3 laurbærblade
2 kviste timian
Havsalt og friskkværnet peber
2 spsk tomatpuré
2 1/2 dl rødvin (brug vegansk vin, hvis du er veganer)
5 dl grøntsagsbouillon
400 g Du Puy-linser
1 knivspids havsalt
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
2-3 portobellosvampe, skåret i skiver
10 brune champignoner
10 perleløg, pillede
2 tsk arrowroot, opløst i 2 spsk vand
Nogle kviste timian, kun bladene, til pynt

Rødbede-bourguignon

Af: Green Kitchen Stories

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Varm olivenolien op i en tykbundet gryde eller stegegryde ved middelvarme. Tilsæt løg og hvidløg, og sauter det, til løgene er bløde. Kom rødbeder, gulerødder, laurbærblade, timian, salt og peber i gryden, og lad det hele stege i 5 minutter under jævnlig omrøring. Rør tomatpuréen i, hæld rødvin og grøntsagsbouillon over, og lad retten simre ved lav varme i 20 minutter.

2
Færdig

Derefter

Skyl i mellemtiden linserne under den kolde hane. Bring 1 liter vand i kog sammen med linserne. Skru ned for varmen, og lad dem simre i 15-20 minutter. Tilsæt salt, når linserne er næsten møre. Hæld det overskydende vand fra, læg låg på, og stil dem til side.

3
Færdig

Og

Varm olivenolien op på en stegepande, skru ned for varmen, og steg svampe og perleløg under jævnlig omrøring, til de er møre og gyldne. Smag til med salt og peber, og stil dem til side. Smag på gryderetten, og smag til med mere vin eller bouillon eller flere krydderurter, hvis du synes. Tilsæt svampe og løg, og lad det hele simre i yderligere 10 minutter. Hæld den opløste arrowroot i. Rør forsigtigt rundt, til vinbouillonen er tyknet og klar.

4
Færdig

Til sidst

Fjern laurbærblade og timiankviste inden servering. Fordel gryderetten i 4 portionsskåle sammen med linserne, og drys med frisk timian.

previous
Indisk mulligatawny
next
Stegt havtaske med risotto, parmesan, svampe og blomkål

Add Your Comment