# × luk
0 0
Pocherede kvæder med arme riddere og mynte

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

2 vaniljestænger
2 dl citronsaft
2 dl honning
1 tsk salt
2 dl olivenolie
Vand
1 økologisk brød
1 potte chokolademynte
1 potte vandmynte
2 æg
3 dl økologisk sødmælk
2 spsk mel
2 dl mørk chai-te
85 g sukker
25 g smør
2 dl økologisk fløde
1 stor håndfuld macadamianødder
1 bdt. citrontimian
Evt. lidt flormelis
Salt

Pocherede kvæder med arme riddere og mynte

Af: Marcus Lund Sandemann / Foto: Sarah Coghill

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Skræl kvæderne, skær dem i kvarte, og fjern kernehuset. Bring olivenolie, citronsaft, salt og honning i kog. Kom kvæderne ved, og tilsæt vand, så det dækker. Flæk vaniljestængerne, og skrab kornene ud. Læg stængerne og kornene i lagen, og pocher, til de er møre ved lav varme. Når kvæderne er helt møre, tager du dem fra varmen og køler dem i lagen.

2
Færdig

Derefter

Lav nu en kop stærk, mørk chai-te. Tag teen, og kog den op med 85 gram sukker og smørret. Kog blandingen kraftigt igennem i cirka 10 minutter, mens du pisker jævnligt. Tilsæt piskefløden, og kog yderligere ind, til massen er blevet tykkere og gylden. Kog ind alt efter, hvor kraftig du ønsker karamelsaucen skal være. Tænd din ovn på 180 grader, og rist macadamianødderne gyldne i ovnen. Det tager cirka 10-15 minutter.

3
Færdig

Og

Skær tykke skiver af brød og fjern skorpen. Pisk en æggesnaps af æg, mælk, 2 spsk sukker og 2 spsk mel. Riv brødet i grove tern, og vend i æggemassen. Steg dem nu gyldne ved jævn varme. Drys eventuelt med flormelis af og til, alt efter hvor søde du ønsker dem. Hak macadamianødderne groft. Pluk citrontimianen og mynten.

4
Færdig

Til sidst

Skær de pocherede kvæder i mindre tern. Læg dem i bunden af en skål med lidt af lagen. Hæld lidt lun karamelsauce ved. Drys med de hakkede nødder, citrontimian og mynte. Slut af med de arme riddere.

previous
Bagt torsk, salat og østers
next
Brisler, pærer og østersvelouté

Add Your Comment