# × luk
0 0
Overflødighedshorn

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

En portion kransekagedej
En portion sprøjteglasur
Kransekagekonfekt, fyldte chokolader og pastiller til fyld
Kransekagedej
600 g La Glace Bagemarcipan
240 g sukker
2 æggehvider
Sprøjteglasur
1 pasteuriseret æggehvide
150 g flormelis

Overflødighedshorn

Fra bogen 'La Glace - konditoriet i den moderne tidslomme'

Sådan gør du

1
Færdig

Kransekagedej

Ælt alle ingredienser sammen, og lad massen stå på køl til næste dag.

Afvej 515 g af massen, og rul den jævnt ud til en stang på 40 cm. Det er vigtigt, at længden er korrekt. Skær rullen ud i stykker på hhv. 1 cm, 1,5 cm, 2 cm, 2,5 cm, 3 cm, 4 cm, 4,5 cm, 5 cm, 6 cm, 6,5 cm og til sidst 4 cm. Det første stykke på 1 cm er toppen, det sidste stykke på 4 cm er foden. Form det 1 cm lange stykke til en kugle, og tryk den lidt flad. Rul det 6,5 cm lange stykke ud, til det er 21 cm langt og lige tykt over det hele. Rul alle de andre stykker i cigarform. Cigarerne skal have følgende længder efter udrulningen: 6,5 cm, 8 cm, 9 cm, 11 cm, 13 cm, 14 cm, 15 cm og 17 cm. Det 4 cm lange stykke rulles til en 13 cm lang cigar. Det er den, der senere skal bruges som fod.

Bank spidserne af de enkelte cigarer, og tryk dem i facon a la tagryg, så de bliver tykkest midt på. Det lige tykke stykke på 21 cm skal hverken bankes eller trykkes. Det formes bare som en ring. Form hver cigar i hesteskoform. Klem hesteskoene godt sammen med fingrene, så de danner ringe. Husk, at den sidste hestesko ikke skal klemmes sammen. Den bliver foden, som overflødighedshornet skal hvile på. Udjævn ringenes overflader med en metalskål eller et fladt grydelåg. Tryk skråt i en vinkel på 45 grader.

Sæt alt på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt de mindste stykker midt på bagepladen, og de største yderst. Bag alle delene i en forvarmet ovn ved 220-230 grader i 6-8 minutter. Efter 3-4 minutter sættes en ekstra plade under bagepladen, så kagerne ikke bliver for mørke i bunden. Køl alle stykkerne helt af.

2
Færdig

Glasur

Rør æggehvide og flormelis godt sammen, til glasuren er så sej, at den hænger ved bagsiden af en ske. Sprøjt alle stykkerne til overflødighedshornet med de klassiske kransekageløkker. Lad stykkerne stå, til glasuren er tørret godt.

3
Færdig

Sådan samles kagen

Lim de 10 ringe sammen to og to ved først at sprøjte en stribe tempereret chokolade hele vejen rundt på toppen af den ene og derefter trykke den anden forsigtigt fast ovenpå. Lad alle sektionerne tørre.

Byg hornet op fra bunden, sektion for sektion. Støt hornet undervejs, og giv det tid til at hærde. Kom til sidst en stribe chokolade på foden, og placer hornet ovenpå.

Fyld overflødighedshornet med kransekagekonfekt, fyldte chokolader og pastiller.

previous
Harmonie
next
Glutenfri havre-quinoagrød med frisk banan, ristede hasselnødder og frysetørret solbærpulver

Add Your Comment