# × luk
0 0
Muslinger med øl, kål, æble, persille og double cream

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

1 kg rensede blåmuslinger
1 løg
1 stang bladselleri
1 gulerod
1 fed hvidløg
Et par kviste timian
1 spsk smør
½ l hvedeøl
4 dl vand
2 dl vindruekerneolie
1 lille bdt. bredbladet persille
1 æble
2 tsk æblecidereddike
1 håndfuld kålskud
1 håndfuld ristede hasselnødder
1 dl double cream

Muslinger med øl, kål, æble, persille og double cream

Af: Mira Arkin / Foto: Francois Botha

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Kassér de muslinger, der er døde. Hak løg, bladselleri, gulerod og hvidløg fint. Smelt smørret i en gryde, og steg løg, bladselleri og gulerod et par minutter. Tilsæt hvidløg, timian og muslinger, og vend det sammen. Hæld øllet over, og kom låg på gryden. Damp muslingerne 3-4 minutter, til de har åbnet sig. Sluk for varmen. Tag halvdelen af muslingerne op, og gem til servering.

2
Færdig

Derefter

Hæld vand i gryden med de resterende muslinger, og kog suppen videre under låg i 30 minutter. Sigt suppen, kassér grønt og muslinger, og hold suppen varm. Smag til med salt.

3
Færdig

Til sidst

Tilbered persilleolie ved at blende persillen med vindruekerneolie i 5 minutter. Sigt olien gennem et klæde. Skær æblet i små tern, og vend med eddike. Pluk kålskuddene, og varm dem og muslingerne kort i suppen. Tag det op med en hulske, og anret i skåle sammen med æbletern og hasselnødder. Hæld fløde over og et par dryp af persilleolien. Hæld til sidst den varme suppe over.

previous
Sprød salat med kål og grønne jordbær
next
Pizza bianca med gekoost, lokeost, kartofler og ramsløg

Add Your Comment