# × luk
0 0
Melon- og halloumisalat

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

75 g spinat
½ cantaloupmelon
250 g halloumi
30 g ristede og saltede pistacienødder, pillede
1 portion vinaigrette
2 spsk. æblecidereddike
3 spsk. olivenolie
1 tsk. honning
1 tsk. dijonsennep
Salt og friskkværnet peber
Syltede rødløg
1 stort rødløg
2 dl æblecidereddike
3 spsk. honning
1 tsk. peberkorn
2 laurbærblade

Melon- og halloumisalat

Af: Emma Martiny fra bogen 'Grøntsagsglæde'

Sådan gør du

Halloumi er en ost, der forbliver fast, når den steges. Osten kan købes i velassorterede supermarkeder, men smager bedst, hvis du finder den ægte vare hos mellemøstlige købmænd. Min kæreste er tosset med halloumi, så når jeg har købt ind til denne smukke salat, bliver jeg nødt til at gemme osten bagerst i køleskabet, hvis den ikke skal forsvinde inden aftensmadstid.

1
Færdig

Syltede rødløg

Skær rødløgene ud i både eller ringe, og kom dem i en gryde sammen med eddike, honning, peberkorn og laurbærblade. Opvarm gryden ved middel varme, indtil honningen smelter, og eddiken netop når kogepunktet. Tag straks gryden af varmen, og hæld indholdet i et skoldet syltetøjsglas. Opbevar de syltede rødløg på køl i flere uger.

2
Færdig

Derefter

Hak spinaten, og fordel den på et salatfad. Skær skallen af melonen, og skær kødet i skiver. Fordel melonskiverne over spinaten. Rør ingredienserne til vinaigretten sammen, og dryp den over salaten.

3
Færdig

Til sidst

Skær halloumien i skiver, og steg dem på en pande, så de bliver flot gyldne. Fordel halloumi, grofthakkede pistacienødder og syltede rødløg over salaten, og servér.

previous
Agurke- og avocadosalat
next
Butternutcaprese med figner og burrata

Add Your Comment