# × luk
  • Home
  • Forret
  • Marokkanske løg med rosiner, mandler og bulgur
0 0
Marokkanske løg med rosiner, mandler og bulgur

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

4-5 store løg
1 dl kogt bulgur (ca. ¾ dl ukogt)
100 g gulerødder
½ dl mandler
½ dl rosiner
1 spsk ras el hanout
100 g ricotta
Saften fra ½ citron

Nutritional information

Marokkanske løg med rosiner, mandler og bulgur

Af: Sara Hoffgaard

Kunne du tænke dig at spise lidt grønnere og skære ned på dit ugentlige kødforbrug? Hver mandag holder vi ’kødfri mandag’ på Copenhagen Food. Vores vegetariske skribent Sara Hoffgaard vil uge efter uge dele en ny opskrift, der inspirerer dig til at skrue ned for kødet og op for grøntsagerne. Vi lover, at det bliver både nemt og smagfuldt.

Sådan gør du

Jeg vil gå så langt som til at sige, at du ikke må lave den her ret uden at bruge ’ras el hanout’. ’Ras el hanout’ er en helt vildt fantastisk krydderiblanding, som gør, at maden kommer til at smage som i Marokko. Hvis du ikke kan få fingrene i ras el hanout, så brug krydderier såsom stødt ingefær, paprika, kanel, koriander, spidskommen, allehånde, chili, muskat og rosenblade.
Og så har jeg to tips til den her opskrift. 1) Gem de overskydende løg, som du får, når du udhuler løgene, i en plasticpose i køleskabet og brug dem de næste par dage. 2) Et løg mætter dig nok ikke, så servér retten med en god salat og en skive brød. Velbekomme!

Kærlig hilsen
Sara Hoffgaard

Se mere på bloggen hoffgaards.dk.

1
Færdig

Først

Start med at udhule løgene - det kan godt være lidt besværligt: Pil det yderste brune lag af løgene, men lad evt. et lag være til pynt. Skær så toppen af løget og udhul det. Jeg brugte en ske til det, men det kræver lidt kræfter. Jo mere du får ud af løget, jo mere mørt bliver det, når det bliver bagt.

2
Færdig

Derefter

Svits bulgur, gulerødder, mandler, rosiner og ras el hanout i lidt olie på en varm pande i 5 minutter. Rør ricottaen med citronsaft og tilsæt det til fyldet på panden. Rør rundt.

3
Færdig

Til sidst

Fyld løgene med fyldet og dryp med lidt olivenolie på toppen. Bag løgene i ovnen ved 200 grader i ca. 30-35 minutter.

previous
Stegte sild i rugmel, råmarineret spinat, spinatsauce og saltbagte kartofler
next
Grillet lammebov med ratatouille

Add Your Comment