# × luk
  • Home
  • Forret
  • Krydderurtebouillon med syltede svampe og jomfruhummere
0 0
Krydderurtebouillon med syltede svampe og jomfruhummere

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

4 bdt. forårsløg
6 løg
1 l kyllingefond
1 l vand
2 pærer
8 jomfruhummere
200 g shitakesvampe
200 g vand
200 g lagereddike
200 g sukker
Salt og peber
1 bdt. rosmarin
1 bdt. timian
Persillestilke
Friskplukkede urter fra skoven eller urtehaven

Krydderurtebouillon med syltede svampe og jomfruhummere

Af: Marcus Lund / Foto: Sarah Coghill

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Rens forårsløgene for jord, og skær dem i grove stykker. Brun dem af sammen med de almindelige løg, hakket timian, rosmarin og persillestilke. Efter nogle minutter tilsætter du kyllingefonden og vand. Lad bouillonen simre i nogle timer, uden den bulderkoger.

2
Færdig

Derefter

Bring vand, sukker og eddike i kog. Mens syltelagen småkoger, rister du svampene hårdt af. Hæld dem i en skål, og hæld syltelagen over. Dæk til, og lad dem trække, indtil suppen er klar. Jo længere de ligger i lagen, jo bedre smager de, så dagen før er ikke nogen dårlig ide.

3
Færdig

Og

Når bouillonen har trukket smag fra urterne, sigter du den og reducerer den lidt. Smag til med salt, peber og citronsaft. Pærerne skæres på mandolinjern og krydres let med salt og peber. Varm en pande op, så den er rigeligt varm. Tilsæt lidt olie, og rist jomfruhummerne hårdt af. Træk dem fra, og skær dem i 3-4 stykker. Krydr med salt og peber.

4
Færdig

Til sidst

Anret de syltede svampe med jomfruhummerne og pærerne. Hæld den varme bouillon over, og anret de vilde urter oven på bouillonen.

previous
Forårstatar med urter og æggeblomme
next
Jordbær med yoghurt og mynte

Add Your Comment