# × luk
  • Home
  • Forret
  • Kartoffelmos med løvstikkepesto og røgede mandler
0 0
Kartoffelmos med løvstikkepesto og røgede mandler

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

500 g æggeblommekartofler
500 g smør
1 bdt. løvstikke
150 g ekstralagret parmesan
½ l olie
3 spsk citronsaft
Salt og peber
En håndfuld røgede mandler
1 dl sødmælk
1 spsk høj kvalitetsolivenolie
2 fed friske, nye hvidløg

Kartoffelmos med løvstikkepesto og røgede mandler

Af: Marcus Lund / Foto: Sarah Coghill

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Skræl kartoflerne, og kog dem helt møre. Når de er færdige, sigter du vandet fra. Mos kartoflerne med et kartoffeljern, eller kør dem igennem en sigte. Lun smørret og mælken op, uden det kommer til kogepunktet. Rør smør-mælken i de purerede kartofler med en dejskraber – ikke piskeris. Dæk mosen til med madfilm, og hold den ved stuetemperatur.

2
Færdig

Derefter

Blend løvstikke, 100 gram parmesan, hvidløg, 3 spiseskefulde citronsaft, salt og peber. Hæld langsomt olien i, og smag til med mere salt og peber, hvis det er nødvendigt. Hak de røgede mandler groft.

3
Færdig

Til sidst

Lun mosen op ved lav til middelvarme. Smag til med olivenolien. Læg en skefuld løvstikkepesto på en tallerken, og drys de hakkede mandler over. Anret kartoffelmosen ved siden af, og riv de sidste 50 gram parmesan ud over retten.

previous
Frittata med spinat
next
Sommerbuk med rødbede og lakrids

Add Your Comment