# × luk
0 0
Karamelliseret hvid chokolademousse

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Karamelliseret hvid chokolademousse
100 g hvid chokolade, gerne Ivoire 35 % fra Valrhona
100 ml piskefløde
50 ml sødmælk
1 nip salt
Brændt hvid chokolade
100 g hvid chokolade, gerne Ivoire 35 % fra Valrhona
Pynt og anretning
4 spsk friske ribs
Spiselige blomster

Karamelliseret hvid chokolademousse

Af: Maja Ambeck Vase

Sådan gør du

1
Færdig

Karamelliseret hvid chokolademousse

Varm ovnen op til 120 grader. Hak chokoladen groft og fordel den på en bageplade med bagepapir. Bag chokoladen i 30-40 minutter, til den er gylden som karamel. Rør grundigt rundt i massen hvert 10. minut. Kom chokoladen i en skål.

Pisk fløden til let skum. Bring mælken til kogepunktet i en lille gryde og hæld den over chokoladen. Vent et øjeblik. Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til massen samler sig og får en smuk, blank overflade. Si evt. klumper fra og tilsæt salt. Vend lidt af det letpiskede skum i chokoladen, kom derefter resten i og vend forsigtigt rundt. Fordel moussen i fire små skåle og sæt den i køleskabet i min. 3 timer eller natten over.

2
Færdig

Brændt hvid chokolade

Hak chokoladen groft og varm den op i en gryde. Rør godt rundt, til chokoladen karamelliserer og får en mørk, gylden farve. Hæld chokoladen ud på et stykke bagepapir og tryk den helt flad. Lad den køle af og hak den fint.

3
Færdig

Pynt og anretning

Kom 1 spsk ribs og 2 spsk brændt hvid chokolade oven på den karamelliserede hvide chokolademousse. Pynt med blomsterblade og server.

Tip: Desserten er meget intens, så server den i små skåle. Medmindre du minder lidt om mig.

previous
Brownie
next
Saltkaramelis med popcorn

Add Your Comment