# × luk
  • Home
  • Dansk
  • Jordskokke-panna cotta med stenbiderrogn, stegt rugbrød, karse og syltede løg
0 0
Jordskokke-panna cotta med stenbiderrogn, stegt rugbrød, karse og syltede løg

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

250 g rå, skrællede jordskokker
½ dl fløde
3 blade gelatine (husblas)
Salt og hvid peber
1 citron
300 g renset stenbiderrogn
2 skiver rugbrød
1 bananskalotteløg
1 bakke karse (almindelig størrelse)
Olivenolie
Hvidvinseddike

Nutritional information

Jordskokke-panna cotta med stenbiderrogn, stegt rugbrød, karse og syltede løg

Af: Charlie Holm Frederichsen / Foto: Wichmann+bendtsen

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Jordskokkerne dampes møre i en gryde med lidt vand. Når de er færdige, hældes vandet fra, og jordskokkerne pureres til en fin konsistens. Tilsæt fløden og smag til med hvid peber, salt og lidt citron. Udblød husblassen i vand og tilsæt til pureen. Kom herefter pureen i små, dybe tallerkener i et 1 ½ cm højt lag og stil på køl.

2
Færdig

Derefter

Rugbrød ’fnulres’ så fint, det kan lade sig gøre. Steges på en pande i olivenolie, til det er sprødt.

3
Færdig

Og

Pil bananskalotteløget og skær det i 2 mm brede løgringe, som marineres i eddike og lidt sukker.

4
Færdig

Til sidst

Fordel stenbiderrognen over panna cottaen i de dybe tallerkener. Drys med stegt rugbrød (obs: kun lidt). Karsen klippes over panna cottaen, og de syltede skalotteløgringe fordeles, så der ligger 5-6 stykker på hver tallerken. Olivenolie og citronsaft blandes og dryppes hen over retten til sidst.

previous
Ristet stenbider med æble, selleri og kærnemælk
next
Rabarbersuppe

Add Your Comment