# × luk
0 0
Jomfruhummer med røget kartoffel

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

6 store jomfruhummere
1 spsk neutral olie
1 spsk smør
35 g æggehvider
150 g æggeblommer
50 g helæg
8 g fint salt
600 g vindruekerneolie
30 g hummerfond
10 g æggeblommekartofler (eller en anden lille, fast kartoffel)
1 røgpistol + lidt bøgesmuld
250 g æbleeddike
250 g sukker
250 g vand
10 sennepskorn
1 fennikel
1 håndfuld friske urter, f.eks. rød amarent og rød shisu
Croutoner, gerne af surdejsbrød, skæres fri fra skorpen og ristes i smør

Jomfruhummer med røget kartoffel

Af: Søren Selin og Nicolaj Køster / Foto: Stine Christiansen

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Pil jomfruhummerne ud af skallerne. Steg hummerne i olie på rygsiden, og vend dem til sidst rundt i lidt smeltet smør. Skær hver jomfruhummer i 6 stykker.

2
Færdig

Derefter

Lav jomfruhummersifonen ved at piske æg og salt godt sammen. Pisk olien i lidt efter lidt, til konsistensen er som mayonnaise. Tilsæt til sidst hummerfond, og kom dressingen på en sifonflaske.

3
Færdig

Og

Kog kartoflerne i 4 minutter i vand med rigeligt salt, og lad dem trække færdig i vandet. De må godt have bid. Ryg dem herefter i bøgesmuld over 3 gange med røgpistolen. Skær kartoflerne i mindre stykker.

4
Færdig

Og

Kog eddike, sukker, vand og sennepskorn op og lad lagen køle af. Skær fennikelen i små trekanter på 2 -3 centimeter. Vask dem grundigt, og lad dem trække i syltelagen frem til servering.

5
Færdig

Til sidst

Vend jomfruhummer, kartofler og fennikel sammen med jomfruhummersifonen. Anret hele herligheden i bunden af en dyb tallerken, og top med croutoner og urter.

previous
Svinenakke med knoldselleri, tangbouillon, pærer og grønkål
next
Lammebov med kantareller og stegt romaine

Add Your Comment