# × luk
  • Home
  • Dansk
  • Hvide asparges med løvstikkehollandaise og friterede løvstikke
0 0
Hvide asparges med løvstikkehollandaise og friterede løvstikke

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

4-8 store hvide danske asparges
1 æggeblomme
Saften fra ¼ citron
Salt og peber
70 g smeltet smør
8 stængler løvstikke
Olie til friturestegning
Brød til servering

Hvide asparges med løvstikkehollandaise og friterede løvstikke

Af: Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum (fra bogen SÆSON)

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Skræl de hvide asparges fra hovedet og ned, og skær bunden af. Kog dem i saltet vand i 7-8 min. afhængigt af tykkelse.

2
Færdig

Derefter

Pisk æggeblommen sej med citron og lidt salt over vandbad, så det er lunt. Smelt smørret, og klar det. Klaret smør laver du ved at smelte smør ved lav varme og si eller skumme det hvide, der danner sig (koaguleret valleprotein), fra. Hæld smørret i den piskede æggeblomme dråbevis, og når det tykner til en sauce, vendes hakket løvstikke i efter smag. Hold det lunt.

3
Færdig

Til sidst

De pæneste blade af løvstikken frituresteges i olie ved 180 grader i 10 sekunder og anrettes sammen med citronskiver som pynt ved aspargesene med løvstikke-hollandaisen. Servér med brød til.

previous
Grønne asparges med burrata og trøffelolie
next
Hyldeblomstsaft

Add Your Comment