# × luk
0 0
Hjertesalat, muslinger og selleri

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

4 stk. hjertesalat
½ flaske hvidvin
1 net hjertemuslinger
1 net blåmuslinger
3 kviste timian
2 fed hvidløg
1 bdt. bladselleri
Olie til stegning
1 citron
½ l piskefløde
1 spsk olivenolie
Tangsalt
Salt og peber

Hjertesalat, muslinger og selleri

Af: Marcus Lund Sandemann / Foto: Sarah Coghill

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Start med at rengøre muslingerne. Læg dem i koldt vand, og træk 'skægget' ud af dem. Kassér dem, der er flækket i skallen eller ikke vil lukke. Varm en gryde godt op med lidt olie i. Tilsæt timian og hvidløg. Kom muslingerne i, og læg låg på. Løft låget efter 1 minut, og tilsæt hvidvin. Muslingerne skal alle åbne sig, men kun lige præcis. De skal stadig være bløde og lidt rå.

2
Færdig

Derefter

Når muslingerne er klar, tager du dem fra varmen. Væsken sigtes fra og hældes i en ny, mindre gryde. Muslingerne pilles og opbevares i en beholder under låg. De må ikke blive tørre. Væsken reduceres med fløden, til den er fed og kraftig.

3
Færdig

Til sidst

Når muslingefløden har den rette konsistens, smager du den til med salt, peber og citronsaft. En pande varmes op med olie, hjertesalaten flækkes og rengøres for eventuel jord. Salaten steges gylden og krydres med lidt tangsalt, peber og citronskal. Sellerien skæres i tynde skiver og marineres i olivenolie, citronsaft, peber og tangsalt. Tilsæt muslingerne til fløden, og lun dem langsomt op. Servér over den stegte salat og sellerien.

previous
Hjemmelavede honningmarcipangrise
next
Løgbouillon, blæksprutte, stegte løg og bacon

Add Your Comment