# × luk
Hjemmelavede honningmarcipangrise

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

125 g skoldede mandler
30 g æggehvide
2-3 spsk honning
2-3 dråber mandelekstrakt

Hjemmelavede honningmarcipangrise

Tekst & foto: Ida Skivenes

Har du nogensinde tænkt på, hvor meget sjovere dit barn vil synes, det er at spise, hvis du pakker det hele lidt festligt ind? Det er nemt at lave din egen marcipan. Og vi har fået den kreative, norske madblogger til at lave julegrise, du kan bruge til mandelgaven den 24. december.

Ida Skivenes er en norsk madentusiast, -kunstner og -blogger, der bor i Oslo. Hendes mad har sundhed, kreativitet og humør som omdrejningspunkt, og du kan enten følge hende på idafrosk.com eller på hendes Instagram, hvor hendes brugernavn er idafrosk. Vi anbefaler, at du gør det. Det er både sjovt og forfriskende.

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Start med at male de skoldede mandler fint.

2
Færdig

Derefter

Rør æggehviden og mandelekstrakten sammen. Hæld honningen i lidt ad gangen. Hvis dejen bliver for våd, tilsætter du lidt mere af de malede mandler.

3
Færdig

Og

Lad dejen hvile i køleskabet mindst 30 minutter inden brug. Og derefter bør den også opbevares koldt.

4
Færdig

Og

Når du skal lave grisene, tilsætter du et par dråber rødbede- eller granatæblesaft i en del af dejen og arbejder det ind i dejen, til det er jævnt fordelt.

5
Færdig

Til sidst

Lav nu selve kroppen på grisen af en kugle marcipan, som du ruller i en pæreform og trykker flad på spidsen. Skær munden med en kniv, og lav næseborene ved hjælp af tandstikkere. Skær de små ører ud, og lav ligeledes halen. Øjnene laver du af ufarvet marcipan og en dråbe smeltet chokolade.

previous
Ganache med basilikum og kanel
next
Hjertesalat, muslinger og selleri

Add Your Comment