# × luk
0 0
Grønkålspesto

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

200 g grønkål
1-2 fed hvidløg
Ca. 1 ¼ dl ekstra jomfruolivenolie
1 tsk citronsaft
½ avocado
Salt
30 g ristede pinjekerner

Grønkålspesto

Af: Lisbeth Tordendahl fra bogen 'Kål og kærlighed'

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Rens kålen grundigt, og skær stilkene fra bladene. Saml bladene i en bunke, og skær i store stykker. De stilke, der er saftspændte, skæres i tynde skiver, mens de øvrige kasseres. Bring vand i kog i en gryde og kom stilke og blade i. Kog uden låg 1 minut. Hjælp kålen ned under vandet med en ske. Dræn og køl af.

2
Færdig

Til sidst

Blend kålen groft med hvidløg, olie, citron, avocado og lidt salt. Kom pinjekerner i og blend til ønsket konsistens. Finjustér med salt.

Tip: Brug pestoen til pasta, ris, quinoa eller andre korn, i sandwich etc. og prøv at komme en skefuld i suppe ved servering. Jeg laver pestoen ret tyk, så den også er nem at bruge som pålæg. Du kan naturligvis tilsætte mere olie og også parmesanost, hvis du har lyst.

previous
Broccolisalat med feta
next
Kåldolmere

Add Your Comment