# × luk
0 0
Fyldte chokolader med grangelé

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Chokoladeform, for eksempel af silikone
150 g mørk chokolade
100 g marcipan
2 spsk grangelé

Fyldte chokolader med grangelé

Af: Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane / Foto: Morten Holtum

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Smelt chokoladen over vandbad. Kom en lille smule smeltet chokolade i et hul i formen. Drej forsigtigt formen rundt i luften, så chokoladen sætter sig på indersiden. Fyld således chokolade i alle formens huller. Stil formen et køligt sted og lad chokoladen stivne.

2
Færdig

Derefter

Skær marcipanen ud i tynde skiver, der passer i omfang til formens chokoladebetrukne huller. Kom en skive marcipan i hvert hul og tryk let til. Kom en lille portion grangelé ovenpå, og luk med endnu et lag marcipan. Der skal være omkring 3 millimeter luft tilbage i formen til at lave bunden.

3
Færdig

Til sidst

Varm chokoladen langsomt op igen under omrøring. Fyld hvert hul op med chokolade, så bunden lukkes. Kom til sidst chokoladerne i køleskabet, så de kan stivne helt. Tryk chokoladerne ud af formen og opbevar i kagedåse.

Tip: Du kan evt. erstatte eller supplere geléen med et granskud fra din snapsebrygning.

previous
Grankugler
next
Æbleflæsk

Add Your Comment