# × luk
0 0
Friske ingefærmuffins

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

60 g frisk ingefær
175 g sukker
2 spsk fintrevet citronskal
115 g smør (blødt)
2 æg
2½ dl kærnemælk
260 g hvedemel
½ tsk fint salt
¾ tsk natron

Friske ingefærmuffins

Af: Christel Pixi og Søren Ejlersen, fra bogen 'Pixi bager grønne kager' / Foto: Ditte Ingemann

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Forvarm ovnen til 175 grader, og beklæd en muffinform til 12 stk. med papirforme eller med bagepapir. Riv den friske ingefær på et fint rivejern. Kom den i en gryde og tilsæt 50 g af sukkeret. Varm det op, til sukkeret er helt smeltet. Det er vigtigt, at du holder øje med det hele tiden, da sukkeret ikke må brænde på. Når alt sukkeret er smeltet, har du en ingefærsirup. Sæt den til side, og lad den køle af.

2
Færdig

Derefter

Bland 3 spsk af sukkeret sammen med revet citronskal i en lille skål, hæld ingefærsiruppen over, og bland godt. Stil til side. Pisk smør og resten af sukkeret i en stor skål, til det er lyst og cremet. Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk, til du har en ensartet masse. Pisk nu kærnemælk i, og sigt derefter mel, salt og natron i dejen, og pisk, til den lige akkurat er blandet. Hæld nu ingefær-citronsiruppen i dejen, og pisk, til det hele er blandet godt sammen.

3
Færdig

Til sidst

Fyld nu muffinformene tre fjerdedele op med dej. De hæver og må derfor ikke fyldes op til kanten. Bag dem i ovnen i 12-16 minutter. Stik en tandstik i en af dine muffins efter 12 minutter. Kommer den ud uden dej på, er de færdige. Hvis ikke, så giv dem 2 minutter mere, og gentag. Vip de færdige muffins ud på en bagerist, og lad dem køle af inden servering.

previous
Pistacie- og chokolade-cookies
next
Bærtærte

Add Your Comment