# × luk
  • Home
  • Frokost
  • Fladbrødspizza med jordskokker og gorgonzola
0 0
Fladbrødspizza med jordskokker og gorgonzola

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

4 fladbrød
8 små jordskokker
4 spsk cremefraiche 18%
2-4 tsk honning
2 håndfulde ærteskud eller rucola
Ca. 40 g gorgonzola (eller anden blåskimmelost)

Nutritional information

Fladbrødspizza med jordskokker og gorgonzola

Af: Sara Hoffgaard

Kunne du tænke dig at spise lidt grønnere og skære ned på dit ugentlige kødforbrug? Hver mandag holder vi ’kødfri mandag’ på Copenhagen Food. Vores vegetariske skribent Sara Hoffgaard vil uge efter uge dele en ny opskrift, der inspirerer dig til at skrue ned for kødet og op for grøntsagerne. Vi lover, at det bliver både nemt og smagfuldt.

Sådan gør du

Hvis det lige skal være lidt ekstra nemt at lave aftensmad i aften, så vil jeg foreslå dig at lave den her pizzaopskrift. I stedet for den klassiske, hjemmebagte pizzabund, har jeg brugt fladbrød. Du kan købe fladbrød i din lokale arabiske købmand eller i velassorterede supermarkeder. Når du bruger fladbrød, er du garanteret en lækker, sprød bund. Brug lige den topping, du synes, er lækrest. Og så er det ellers bare at gå i gang – der er pizza lige om lidt. God fornøjelse.

Kærlig hilsen
Sara Hoffgaard

Se mere på bloggen hoffgaards.dk.

1
Færdig

Først

Bag jordskokkerne i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. De skal være tæt på gennembagte. Husk, at de også får 10 minutter i ovnen ovenpå pizzaen - de behøver derfor ikke være helt gennembagte.

2
Færdig

Derefter

Skær de bagte jordskokker i ½-1cm tykke skiver. Smør hvert fladbrød med 1 spsk cremefraiche, anret jordskokker på fladbrødene, dryp med honning og gorgonzola.

3
Færdig

Til sidst

Bag pizzaerne i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter. De er færdige, når bunden er sprød. Servér med ærteskud eller rucola på toppen.

previous
Moussaka med linser, timian og kanel
next
Vegetariske tarteletter med hvide asparges

Add Your Comment