# × luk
  • Home
  • Efterår
  • Fladbrød med lam, koriander og mild yoghurtdressing
0 0
Fladbrød med lam, koriander og mild yoghurtdressing

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Fladbrød
20 g gær
2½ dl vand
4 spsk yoghurt naturel
200-250 g hvedemel
Ca. 150 g fuldkornshvedemel
1 tsk groft havsalt
Krydret lam
4 fed hvidløg
1 rødløg
2 spsk olivenolie
400 g hakket lammekød (eller oksekød)
2 tsk spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 tsk røget paprika
1 tsk oregano
½ tsk kanel
1 spsk tomatpuré
flagesalt og friskkværnet peber
Yoghurtdressing
4 spsk yoghurt naturel
1 spsk lys tahin
saft af ½ citron
1 spsk olivenolie
1 håndfuld mynte
flagesalt og friskkværnet peber
Topping
1 rødløg
1 håndfuld mynte

Fladbrød med lam, koriander og mild yoghurtdressing

Af: Ditte Ingemann & Anne Hjernøe fra bogen 'Krydret' / Foto: David Loftus

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Fladbrød: Rør gæren ud i lunkent vand i en skål og tilsæt yoghurt. Tilsæt melet lidt ad gangen, men hold gerne lidt tilbage. Ælt dejen, til den er smidig og blød. Lad dejen hæve tildækket i ca. 40 minutter.

2
Færdig

Derefter

Krydret lam: Pil hvidløg og løg og hak begge dele fint. Sautér dem i olie på en pande i ca. 3 minutter. Tilsæt kødet og brun det med. Kom krydderier og tomatpuré ved og sautér videre i ca. 10 minutter – smag til.

3
Færdig

Og

Del dejen i seks dele og rul dem ud til tynde, ovale brød. Læg dem på et stykke bagepapir og fordel kødfyldet ovenpå. Bag brødene i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter, til de er sprøde og gyldne.

4
Færdig

Og

Dressing: Rør imens yoghurt naturel, tahin, citronsaft, olivenolie og finthakket mynte sammen i en skål og smag yoghurtdressingen til med salt og peber.

5
Færdig

Til sidst

Fordel fintsnittet rødløg, koriander og yoghurtdressing på de færdigbagte fladbrød og servér med det samme.

previous
Empanadas møder samosa
next
Små kødboller og æg i krydret tomatsauce a la kefta

Add Your Comment