# × luk
0 0
Donuts

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Donuts
2 ½ dl fløde
50 g gær
160 g sukker
130 g smør
Saft (ca. 2 dl) og revet skal af 4 usprøjtede lime
Saft af 2 usprøjtede citroner
800 g hvedemel
2 tsk vaniljesukker
5 æggeblommer
1 liter smagsneutral olie til stegning
Limeglasur
2 pasteuriserede æggeblommer
300 g flormelis
1 spsk limesaft
1 knivspids lyserød pastafarve
1 knivspids grøn pastafarve
1 knivspids gul pastafarve
Pynt
Krymmel (gerne hjemmelavet)

Donuts

Af: Liv Martine og Simone Thorup Eriksen, fra bogen 'Kagetid'

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Varm fløden op i en lille gryde, til den får lillefingertemperatur (35-37 grader). Kom halvdelen af fløden i en skål, smuldr gæret i, og lad det stå. Den anden halvdel af fløden sætter du tilbage på blusset, og heri tilsætter du sukker og smør. Når det er opløst, tager du det af varmen.

2
Færdig

Derefter

Riv limeskallen på et rivejern. Pres saften ud af lime- og citronfrugterne, og kom den ned i en lille skål sammen med limeskallen. Kom hvedemel op i en stor skål, og tilsæt limeskal, limesaft, citronsaft, vaniljesukker og æggeblommer. Rør det sammen. Tilsæt herefter de to flødeblandinger, og ælt dejen sammen på køkkenbordet, indtil den er ensartet. Kom dejen tilbage i skålen. Kom et viskestykke over, stil den et lunt sted, og lad den hæve til dobbelt størrelse. Det tager cirka 30 minutter.

3
Færdig

Og

Rul herefter dejen forsigtigt ud til en tykkelse på cirka 1-1 ½ cm, og udstik dine donuts med udstikkere, et glas, eller hvad du ellers har i dit køkken. Læg dem på et stykke bagepapir med et viskestykke over, og lad dem hæve i yderligere 30 minutter.

4
Færdig

Og

Varm olien op i en stor gryde til cirka 180 grader. Det er vigtigt, at den hverken er varmere eller koldere!, for hvis den er for varm, vil dine donuts brande på, og hvis den er for kold, vil de suge for meget olie. Kom nu dine donuts ned i olien, 4 ad gangen, og lad dem ligge dér i cirka 3
minutter, hvorefter du vender dem og giver dem 3 minutter mere. Lad dem køle af på en rist eller et stykke køkkenrulle.

5
Færdig

Og

Limeglasur: Rør æggehvider og flormelis sammen i en skål, pres limesaften derned, og rør
igen, til du har en fin og hverken for flydende eller tyk glasur. Kom glasuren i tre separate skåle, tilsæt de tre pastafarver, og så er din limeglasur klar til brug!

6
Færdig

Til sidst

Dyb de afkølede donuts i glasuren, drys dit hjemmelavet krymmel på, og så er de klar til servering! Du kan også bruge almindelig krymmel, hvis du ikke har tid til at lave dit eget.

previous
Livs hindbærhjerter
next
Citronkage

Add Your Comment