# × luk
  • Home
  • Dansk
  • Blancheret porre, bagt tomat, muslinger og parmesan
0 0
Blancheret porre, bagt tomat, muslinger og parmesan

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

2 porrer
1 bk. små tomater
100 g parmesan
2 net hjertemuslinger
250 g smør
Sukker
Salt og peber
2 spsk god olivenolie
1 citron
2 dl hvidvin
1 fed hvidløg
2-3 persillestilke
2-3 kviste hård timian

Blancheret porre, bagt tomat, muslinger og parmesan

Af: Marcus Lund / Foto: Sarah Coghill

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Varm en gryde op. Når den bliver varm, tilsætter du lidt stegeolie og smider muslingerne i med urtestilkene. Efter 30 sekunder tilsætter du hvidvinen og lægger låg på. Lad muslingerne dampe under låg, til de alle sammen er åbne. Det burde ikke tage mere end 5-6 minutter.

2
Færdig

Derefter

Når muslingerne er færdige, hælder du væden fra i en skål. Pil muslingerne ud af skallen, og gem dem på køl. Lagen fra muslingerne reduceres nu ned til cirka halvdelen. Halvér tomaterne, og drys dem med sukker, salt og peber. Bag dem ved 170 grader, til de har trukket sig sammen og er blevet søde. Det tager cirka 1 time.

3
Færdig

Og

Fyld en gryde op med vand og lidt salt, og bring vandet i kog. Imens renser du porrerne godt for jord. Skær de yderste lag af, så du står tilbage med 1-2 centimeter – selve marven af porren. Blanchér porremarven i det kogende vand i cirka 1 minut. Læg den direkte fra det kogende vand over i en skål med isvand. Køl den helt af og hold den ved stuetemperatur.

4
Færdig

Og

Varm smørret langsomt op, så det deler sig i klaret smør og valle. Sørg endelig for, det ikke koger eller bobler kraftigt. Når det efterhånden har skilt sig i to, sigter du det klarede smør over i en beholder og bruger den saltede valle, der er tilbage. Tilsæt muslingefonden til smørvallen, og varm det roligt op. Pisk det homogent, og smag til med citronsaft, salt og peber.

5
Færdig

Til sidst

Varm lidt af det klarede smør op i en sauterpande, og giv det en teskefuld af muslingesaucen. Lun porrerne op i en gryde 2-3 minutter. Ikke for kraftig varme, da porrerne så bliver bløde. Tilsæt de pillede muslinger til panden, og lad dem lune med 1 minut. Skum muslingesaucen op, og læg porrer, muslinger og tomater i en dyb tallerken. Hæld saucen over, og riv parmesan over. Hæld lidt god olivenolie over til sidst.

previous
Blæksprutte med chili, røget stenbiderrogn, saltet yoghurt og oregano
next
Agedashi-tofu med revet radise, lynsyltede agurker og sød miso

Add Your Comment