# × luk
0 0
Bagte kvæder med mascarpone og kaffe

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

3 kvæder
2 spsk rom
Vand
2 spsk brun farin
1 plade hvid chokolade
5 dl kaffe
4 spsk sukker
2 dl sødmælk
160 g mascarpone
100 g sukker
2 blade husblas
4 spsk frysetørrede bær efter ønske
Lidt flagesalt

Bagte kvæder med mascarpone og kaffe

Af: Marcus Lund Sandemann / Foto: Sarah Coghill

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Start med at varme mælken op med 100 gram sukker. Læg husblassen i blød, og smelt den i mælken, når den er blød. Hæld mælkeblandingen over mascarponen, og pisk massen homogen. Sæt på køl til dagen efter.

2
Færdig

Derefter

Smelt den hvide chokolade over et vandbad. Når chokoladen er smeltet helt, tilsætter du de frysetørrede bær og lidt flagesalt. Rør massen homogen, og sæt den på køl. Skræl kvæderne, og halver dem. Læg dem med skærefladen nedad i et lille fad, og hæld rom over.

3
Færdig

Og

Tilsæt brun farin og til sidst vand, så det dækker en tredjedel. Dæk fadet med sølvpapir, og bag kvæderne ved 160 grader i cirka 2 timer, eller til de er helt mørkegule og møre. Skær dem i mindre tern, og hold dem lune.

4
Færdig

Og

Kog kaffen med 4 spiseskefulde sukker alt efter, hvor sød du ønsker den. Kog ind, til den bliver til en sirup. Pisk nu mascarponecremen igennem med et piskeris. Hæld på sifon, og giv 1 patron. Ryst flasken kraftigt.

5
Færdig

Til sidst

Hak den hvide chokoladeblanding. Skyd mascarponecremen ud i dutter i bunden af en skål, drys med den hakkede, hvide chokolade, de bagte kvæder og den lune kaffesirup.

previous
Østers, yuzu, sortfodsskinke og drueagurker
next
Spejlæg med hvid trøffel

Add Your Comment