# × luk
0 0
Aftensgrød

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Fyld
20 g tørrede karljohansvampe
½ dl rød quinoa
1 dl vand
¼ porre
Olivenolie til stegning
2 jordskokker, skrællet og skåret i små tern (ca. 100 g)
Grød
1½ dl hønsefond
½ dl Fanø Julebryg eller anden mørk porter
1 dl bygflager
50 g røget skimmelost, eller en danablu 50%, i mindre stykker
1 spsk. smør
2 spsk. piskefløde
Topping
1 stykke Havgus fra Arla Unika eller Vesterhavsost fra Thise Mejeri
2 skiver røget laks, skåret i små stykker (ca. 1 x 1 cm)
½ dl hele havtorn
Rød havesyre til pynt

Aftensgrød

Af: Søren S. Willadsen, gastromad.dk / Foto: Ulf Svane

Sådan gør du

1
Færdig

Fyld

Kom de tørrede svampe i en skål, dæk dem med lunkent vand og lad dem trække i ca. 45 minutter. Skyl svampene i flere hold vand, lad dem dryppe godt af i en sigte og hak dem groft.

Skyl quinoaen og kom den i en gryde med kogende vand. Kog den ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 15 minutter.

Skær porren i stykker på ca. 3 cm – og flæk dem midt igennem. Varm lidt olie i en pande og steg porrerne med skærefladen nedad til de bliver godt brune. Tag porrestykkerne af panden og skær dem i tynde strimler.

Varm lidt olie i panden og rist jordskokkerne i et par minutter.

2
Færdig

Grød

Kom hønsefond, øl og bygflager i en gryde. Bring det i kog og kog grøden ved meget svag varme og under låg i ca. 9 minutter – rør jævnligt.

Tilsæt skimmelosten og når den er smeltet og grøden har en passende konsistens – efter ca. 1 minut – kommes smør og fløde i. Vend svampe og jordskokker i grøden.

3
Færdig

Servering

Kom grøden i varme skåle, riv Havgus over og drys et fint lag quinoa på. Anret porrestrimler, laksestykker og havtorn på grøden. Riv lidt mere ost over og pynt med havesyre.

Tips: Hvis hele havtorn ikke er til at finde, så prøv med syltede asier eller syltede rødbeder – i tern. En rest kogt quinoa smager herligt i en salat eller drysset på en varm tomatsuppe.

previous
Gulerodssuppe med appelsin og dukkah
next
Grove snegle med osteremonce

Add Your Comment