# × luk
0 0
Æblepuré med pighvar, løg og ærteskud

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

800 g pighvar - i 4 store fileter
100 g smør
8 løg
6-8 æbler alt efter størrelse
1 potte ærteskud
1 citron
3 spsk. karry
1 bdt. timian
Salt og peber

Æblepuré med pighvar, løg og ærteskud

Af: Marcus Lund / Foto: Mikkel Heriba

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Start med at sætte ovnen på 180 grader. Skræl æblerne, og pak dem ind i sølvpapir med nogle timiankviste og et par dråber olie. De skal bages cirka 30–40 minutter.

2
Færdig

Derefter

Skær nu løgene over i halve, og læg skærefladen mod en varm pande. Tilsæt et par spiseskefulde olie og det dobbelte vand. Dæk panden til med sølvpapir, og steg løgene, til de er møre.

3
Færdig

Og

Når æblerne er møre, blendes de til mos. Smag til med lidt olie, hvis det er nødvendigt. Hold mosen lun. Når løgene er møre, tager du dem af panden. Bunden skæres af, og de deles ud i lag.

4
Færdig

Og

Varm nu en pande godt op, og steg pighvaren i halvdelen af smørret. Tag en sauterpande, og tilsæt resten af smørret. Lad det bruse op og blive let gyldent. Tilsæt løgene, og giv dem 30 sekunder på panden med smørret.

5
Færdig

Til sidst

Læg en skefuld af den lune mos i bunden af en tallerken, og anret fisken ovenpå. Fordel løgene, og hæld en skefuld af det brune smør ud over. Drys til sidst karryen ud over løg og fisk med en sigte, inden du pynter med ærteskud.

previous
Hjertemuslinger, rosenkål, hasselnødder og mandelmælk
next
Æble/chokoladetærte

Add Your Comment