# × luk
0 0
Æbledessert

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

Redskaber
Paprullerne fra to køkkenruller
Kageplast
Tørrede æbler
1 æble
Æblegrød
4 blade husblas
650 g æbler
1 dl vand
75 g sukker
1 tsk vaniljesukker
Makroner
50 g mandler
150 g sukker
1 æggehvide
Flødeskum til pynt
2 dl fløde

Æbledessert

Af: Liv Martine og Simone Thorup Eriksen, fra bogen 'Kagetid'

Sådan gør du

1
Færdig

Tørrede æbleskiver

Tænd ovnen på 100 grader almindelig ovn. Skær æblet i ultratynde skiver, eller brug et mandolinjern, og udstik blomster af skiverne med en udstikker. Læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade, og kom dem i ovnen i 1 time.

2
Færdig

Æblegrød

Kom husblassen i blød i koldt vand, så den er helt dækket af vand. Skyl og halver æblerne, og fjern kernehuset. Skær æblerne i grove tern. Damp dem i en gryde ved svag varme og under låg sammen med vand, sukker og vaniljesukker. De skal have cirka 10 minutter. Tilsæt mere vand undervejs, hvis æblerne koger tørre. Mos de dampede æbler med en gaffel. Vrid husblassen for vand, og smelt den i æblegrøden.

Tag paprullen ud af to køkkenruller. Klip dem i to dele, så du har fire ruller. Afmål et stykke kageplast, så det kan nå rundt om rullen, og læg det langs kanten på indersiden af paprullen. Fordel æblemosen heri med en lille tallerken i bunden, så mosen ikke falder ud. Gentag det samme med de øvrige tre ruller. Kom æblemosen på frys i minimum 1 1/2 time.

3
Færdig

Makroner

Skru ovnen op på 150 grader. Hak mandlerne fint i foodprocessoren. Tilsæt sukker og æggehvider, og blend massen, til den er ensartet. Kom makrondejen i en sprøjtepose, og lav små makroner på en bageplade. De skal cirka være på størrelse med en femkrone. Bag makronerne i 25-30 minutter. De er færdige, når de har en sprød overflade.

4
Færdig

Samling af grøden og pynt

Tag din æblemos ud af fryseren, fjern kageplasten, og placer dem på de ønskede serveringstallerkner. Knus nogle makroner ovenpå hver dessert. Pisk fløden til en fast flødeskum, og kom den i en sprøjtepose med en stjernetyl eller anden tyl, du foretrækker. Kom en dut flødeskum ovenpå hver dessert, og sæt en skive tørret æbleblomst på toppen – og så er der serveret!

previous
Churros
next
Bygotto med markchampignoner og spinat

Add Your Comment