# × luk
0 0
Flødekarameller

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

½ l piskefløde 38%
250 g sukker
125 g glukosesirup (fås i velassorterede supermarkeder)

Flødekarameller

Af: Marie Steenberger / Foto: Mikkel Heriba

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Kog alle ingredienserne, indtil karamellen er godt gylden og meget tyktflydende. Rør i den med jævne mellemrum, dog mest i slutningen. Karamellen er først færdigkogt, når den er gylden og slipper grydens bund. Det tager lang tid ved jævn god varme – tjek evt. med et sukkertermometer. Karamellen skal minimum være 135 grader varm, men vigtigst af alt skal den være mørk gylden, tyk og sej.

2
Færdig

Derefter

Tag gryden af varmen. Afsæt gerne en lille prøve på køkkenbordet, når du har en fornemmelse af, at karamellen er færdigkogt. Du vil da hurtigt kunne vurdere, om karamelmassen vil blive for blød i konsistensen og derved skal
koges mere.

3
Færdig

Og

Karamellen hældes op i en beholder (18x18 cm), der er foret med olieret bagepapir på både bund og sider. Læg ligeledes et stykke olieret bagepapir på som top. Lad karamellen afkøle ved stuetemperatur, helst til næste dag – alternativt 4-5 timer.

4
Færdig

Til sidst

Skær karamellerne ud og indpak dem enkeltvis i stykker af cellofan og hæng dem op på fastelavnsriset.

Kilde: Mette Blomsterberg

previous
Fuldkornsfastelavnsboller med æblekompot og marcipan
next
Choko-popcorn

Add Your Comment