# × luk
  • Home
  • Dansk
  • Kærnemælkspanna cotta med jordbær og lakrids
0 0
Kærnemælkspanna cotta med jordbær og lakrids

Del med dine venner:

Ellers kan du bare kopiere denne adresse

Det skal du bruge

1 bk. danske jordbær
1 l kærnemælk
1/2 l fløde
4 dl jordbærsaft
2 vaniljestænger
70 g rørsukker
6 blade husblas
1 bk. grønne jordbær
Rå lakrids
1 bdt. sødskærm

Kærnemælkspanna cotta med jordbær og lakrids

Af: Marcus Lund / Foto: Sarah Coghill

Sådan gør du

1
Færdig

Først

Vask jordbærrene grundigt under koldt vand, og stil dem på køl. Udblød tre blade af husblassen i koldt vand. Varm fløde, sukker og vanilje op til lige under kogepunktet, og tilsæt den udblødte husblas. Lad massen køle lidt af, og hæld den over kærnemælken, inden du pisker godt igennem. Fløden må ikke være for varm, da kærnemælken skiller ved høj varme. Hæld massen i skåle, og stil dem på køl nogle timer.

2
Færdig

Derefter

Når panna cottaen har sat sig, luner du jordbærsaften op og tilsætter det sidste husblas udblødt. Lad massen køle af, og hæld derefter lidt over panna cottaen, så den får et smukt, rødt geleovertræk. Sæt igen på køl nogle timer.

3
Færdig

Til sidst

Efter et par timer har geleen sat sig og er nu klar til at blive spist. De røde og grønne jordbær skærer du i den størrelse, du ønsker, og anretter på panna cottaen. Sødskærm lægger du ved, og den rå lakrids river du over.

previous
Sommersalat med jordbær, nye kartofler og urter
next
Forårstatar med urter og æggeblomme

Add Your Comment